FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. maj 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 222 (Alm. del) af 16. april

2025

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af

SMVdanmarks analyse ”Stigende antal kolde hæn-

der i den offentlige administration” af 14. april 2025 oplyse:

a) Hvilke faggrupper, der gemmer sig bag de 66 pct. flere "kolde hænder"? Hvor

mange af de seneste 12 års nyansatte i offentlig administration er f.eks. jurister,

journalister, kommunikationsfolk, antropologer, klimakonsulenter eller akade-

miske generalister?

b) Hvad er den aktuelle fordeling af alle offentligt ansatte

–

på tværs af sektorer

–

på faggrupper? Kan ministeren oplyse, hvor mange der arbejder som hhv. sy-

geplejersker, SOSU'er, pædagoger, lærere, læger

–

sammenlignet med antallet

af akademikere i stabs- og støttefunktioner?

c) Hvor mange offentligt ansatte arbejder reelt med borgernær velfærd

–

og hvor

mange sidder bag skriveborde med dokumentation, evaluering og procesopti-

mering? Kan ministeren fremlægge en detaljeret opgørelse over, hvor mange

ansatte der har direkte borgerkontakt, og hvor mange der arbejder med interne

administrative eller strategiske funktioner?

d) Kan ministeren dokumentere, hvilke konkrete opgaver de 20.900 flere akade-

mikere løser i dag, som ikke kunne løses af andre faggrupper?

e) Hvorfor er det nødvendigt, at 1/3 af de administrative medarbejdere i dag har

en lang videregående uddannelse

–

og hvordan harmonerer det med ambitio-

nen om at bringe beslutninger tættere på borgerne?

f) Hvordan har forholdet mellem "varme hænder" (f.eks. SOSU'er, lærere, pæda-

goger) og "kolde hænder" (akademikere i administration) udviklet sig siden

2013?

g) Hvordan fordeler væksten i akademiske ansatte sig på de forskellige sektorer

–

stat, regioner og kommuner?

h) Er der bestemte ministerier, styrelser eller kommunale forvaltninger, hvor

væksten er særlig markant?

i) Hvad er den samlede lønudgift for de 20.900 flere akademikere i den offent-

lige administration

–

og hvordan måler regeringen værdien af deres arbejde?

Er der lavet en effektmåling på, om disse ressourcer giver bedre offentlig ser-

vice eller blot mere administration?

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Side 2 af 6

Svar

Nedenfor følger svar på de enkelte delspørgsmål,

jf. spørgsmål a-i.

a) Hvilke faggrupper, der gemmer sig bag de 66 pct. flere "kolde hænder"? Hvor mange af de

seneste 12 års nyansatte i offentlig administration er f.eks. jurister, journalister, kommunikati-

onsfolk, antropologer, klimakonsulenter eller akademiske generalister?

Det skal bemærkes, at der ikke findes en entydig og veldefineret tilgang til af-

grænsning af faggrupper, og at opgørelsen således afspejler konkrete valg. I inde-

værende spørgsmål ang. akademikere i den offentlige administration vurderes en

opdeling efter arbejdsfunktion, som følge af registreringspraksis, ikke at være til-

strækkeligt dækkende i forhold til de kategorier, der er nævnt i spørgsmålet. I ste-

det er der foretaget en inddeling af gruppen ud fra de ansattes højeste fuldførte

uddannelse.

Til brug for svaret er der, med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik,

foretaget en opgørelse svarende til den, der er beskrevet i rapporten

'Stigende antal

kolde hænder i den offentlige administration'

fra

SMVdanmark.

I rapporten fremgår det,

at ”kolde hænder” defineres som

personer med lange videregående uddannelser

(inkl. ph.d. og forskeruddannelser), som er beskæftiget i branchen ’offentlige ad-

ministration, politi eller forsvar’. Finansministeriets opgørelse afspejler omtrent de

samme resultater, som præsenteret i

SMVdanmarks

rapport.

Det er lagt til grund, at der med nyansættelser menes ændringen i antallet af be-

skæftigede opgjort i fuldtidspersoner og ikke summen af nyansættelser over perio-

den. Dermed ses der bort fra de nyansættelser, der blot afspejler, at en fratrådt

stilling bliver genbesat.

Med udgangspunkt i

SMVdanmarks

definition af akademikere i den offentlige ad-

ministration kan der opgøres en stigning i antallet af ansatte inden for denne kate-

gori på godt 20.000 fuldtidspersoner fra 2013 til 2023, svarende til en stigning på

65 pct.

I både 2013 og 2023 gælder det, at en kandidatgrad inden for jura er den mest ud-

bredte uddannelsesbaggrund for akademikere i den offentlige administration,

jf. ta-

bel 1.

Tabel 1

Antallet af beskæftigede akademikere i den offentlige administration i hhv. 2013 og 2023, fordelt på

de ti mest udbredte uddannelsesbaggrunde i enten 2013 eller 2023

2013

2023

Forskel

Pct.

111

Antal beskæftigede i fuldtidspersoner

Jura, LVU

Administration, forvaltning og ledelse,

LVU

Statskundskab, LVU

Erhvervsøkonomi, cand.merc., LVU

6.150

2.500

2.600

1.750

9.200

4.850

4.400

3.700

3.050

2.350

1.750

1.950

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Side 3 af 6

Økonomi, LVU

Pædagogik, LVU

Biologi, LVU

Arkitektur, LVU

Officer i hæren, LVU

Historie, LVU

Officer i flyvevåbnet, LVU

Øvrige uddannelser

I alt

2.050

450

750

950

1.200

500

550

11.500

31.000

2.500

1.250

1.150

950

750

700

400

21.150

51.000

400

800

400

-400

200

-150

9.650

20.050

167

-36

-24

Anm.: Faggruper er inddelt efter højest fuldførte uddannelse fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation (di-

sced-15). Akademikere i den offentlige administration er defineret som lønmodtagere, hvis højeste fuldførte

uddannelse i pågældende år er en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse, og

som er beskæftiget i branchen ’Offentlig administration, forsvar og politi’. Beskæftigelsen i fuldtidspersoner

er afrundet til nærmeste 50 personer.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

b) Hvad er den aktuelle fordeling af alle offentligt ansatte

–

på tværs af sektorer

–

på faggrup-

per? Kan ministeren oplyse, hvor mange der arbejder som hhv. sygeplejersker, SOSU'er, pædago-

ger, lærere, læger

–

sammenlignet med antallet af akademikere i stabs- og støttefunktioner?

Det skal indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet omhandler alle offentligt an-

satte og dermed en betydelig større gruppe end i

delspørgsmål a.

Eksempelvis inklu-

derer opgørelsen i

delspørgsmål b

således også såkaldte velfærdsmedarbejdere, her-

under fx sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter mv.

Besvarelsen tager udgangspunkt i en opgørelse af offentligt ansattes arbejdsfunk-

tion fra Danmarks Statistiks fagklassifikation (disco-08). Det skal bemærkes, at der

er stor usikkerhed forbundet opgørelser efter fagklassifikationen, da der fx kan

være forskellig registreringspraksis på tværs af institutioner. Opgørelsesmetoden

og datagrundlaget er derfor behæftet med usikkerhed og bør ses i det lys. Det har

til svaret ikke været muligt at foretage en entydig afgrænsning af akademikere i

stabs- og støttefunktioner.

I staten er den største faggruppe beskæftiget med undervisning og forskning ved

universiteter og højere læreanstalter, mens den største faggruppe i regionerne er

sygeplejersker. I kommunerne er der flere store faggrupper, idet pædagoger, folke-

skolelærere og SOSU-hjælpere udgør de tre største faggrupper med ca. 50.000 an-

satte fuldtidspersoner i hver gruppe,

jf. tabel 2.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Side 4 af 6

Tabel 2

Beskæftigede lønmodtagere i den offentllige sektor fordelt på sektor og faggruppe, 2023

Stat mv.

Faggruppe

Undervisning og forskning ved uni-

versiteter og højere læreanstalter

Almindeligt kontorarbejde

Almen undervisning efter grund-

skoleniveau

Politibetjent

Juridisk arbejde

Militært arbejde, øvrige rangorde-

ner

Undervisning ved erhvervsuddan-

nelser

Arbejde inden for samfundsviden-

skab og religion

Arbejde med forvaltning og udø-

velse af lovgivning

Militært arbejde på befalings-

mandsniveau

Militært arbejde på officerniveau

Fængselsbetjent

Socialrådgiver

Undervisning i grundskolen

Pædagog

Sygeplejerske

Læge

Ernæringsassistent

Farmaceut

Omsorgs- og pædagogmedhjælper

Specialpædagog

SOSU-hjælper

Fysioterapeut

Bioanalytiker

Øvrig

Antal fuld-

tidsperso- Faggruppe

ner

28.700

17.600

12.850

11.750

9.700

8.750

8.150

6.750

4.250

4.200

2.650

1.200

850

450

350

300

250

150

100

62.850

Sygeplejerske

Læge

SOSU-assistent

Lægesekretær

Arbejde inden for samfundsviden-

skab og religion

Omsorgsarbejde inden for sund-

hedsområdet

Bioanalytiker

Rengøringsarbejde i private hjem,

hoteller og kontorer

Teknikerarbejde inden for det me-

dicinske og farmaceutiske område

Specialpædagog

Administrativt sekretærarbejde

Omsorgs- og pædagogmedhjælper

Fysioterapeut

Arbejde inden for virksomhedsad-

ministration

–

privat og offentlig

Jordemoder

Almindeligt kontorarbejde

Andet tekniker- og assistentarbejde

inden for sundhedsområdet

SOSU-hjælper

Ergoterapeut

Andet sundhedsarbejde

Ingeniørarbejde (undtagen inden

for elektroteknologi)

Socialrådgiver

Ernæringsassistent

Farmaceut

Pædagog

Undervisning i grundskolen

Øvrig

I alt

193.700 I alt

Regioner

Antal fuld-

tidsperso- Faggruppe

ner

36.250

19.800

7.750

7.100

5.000

4.950

4.850

4.450

4.350

3.600

3.500

2.700

2.250

1.950

1.900

1.650

1.550

1.500

1.350

1.300

750

550

450

350

150

9.700

131.650 I alt

437.350

Pædagog

Undervisning i grundskolen

SOSU-hjælper

Omsorgs- og pædagogmedhjælper

SOSU-assistent

Specialpædagog

Socialrådgiver

Almindeligt kontorarbejde

Sygeplejerske

Dagpleje

Ledelse af hovedaktiviteten inden for

servicefag

Rengøringsarbejde i private hjem, ho-

teller og kontorer

Inspektørarbejde inden for rengøring,

husholdning og ejendomme

Administrativt sekretærarbejde

Arbejde inden for jura, samfundsvi-

denskab og kultur

Manuelt arbejde med tilberedning af

mad

Manuelt arbejde inden for råstofud-

vinding og bygge- og anlægssektoren

Ergoterapeut

Andet undervisnings- og pædagogisk

arbejde

Fysioterapeut

Arbejde inden for samfundsvidenskab

og religion

Ernæringsassistent

Læge

Lægesekretær

Jordemoder

Øvrig

Kommune

Antal fuld-

tidsperso-

ner

51.300

50.350

49.950

45.250

34.450

20.900

20.850

19.250

15.850

9.750

8.550

8.400

8.100

7.250

6.250

5.750

5.550

5.200

4.850

4.550

3.200

150

45.900

Anm.: Faggruper er inddelt efter Danmarks Statistiks fagklassifikation (disco-08). Denne klassifikation indeholder oplysninger om arbejdsfunkti-

oner, og fungerer som et redskab til at organisere stillinger til klart definerede grupper i forhold til de opgaver, som udføres i stillingen. I

indeværende spørgsmål er fagklassifikationen inddelt efter mellemgrupper mhp. at opnå en vis aggregering i faggrupperne. Det gælder

dog, at ansatte i velfærdsfag er inddelt efter fordelingen i Finansministeriets analyse: Rekruttering

af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden,

jf.

bilag 1.1 i samme analyse. I tabellen vises beskæftigelsen for velfærdsmedarbejdere, samt de ti mest udbredte faggrupper i hhv. stat, regio-

ner og kommuner.

Beskæftigede i sektoren ’Sociale kasser og fonde’ ingår i ’Stat mv.’.

Offentligt ansatte som ikke er beskæftiget i de

udvalgte velfærdsfag eller i en top ti faggrupper er samlet i ’øvrig’ kategorien.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Side 5 af 6

c) Hvor mange offentligt ansatte arbejder reelt med borgernær velfærd

–

og hvor mange sidder bag

skriveborde med dokumentation, evaluering og procesoptimering? Kan ministeren fremlægge en

detaljeret opgørelse over, hvor mange ansatte der har direkte borgerkontakt, og hvor mange der

arbejder med interne administrative eller strategiske funktioner?

Finansministeriet ligger ikke inde med den efterspurgte information og opgørelse.

Der kan rettes henvendelse til de relevante ministerier angående opgavevaretagel-

sen på deres områder.

d) Kan ministeren dokumentere, hvilke konkrete opgaver de 20.900 flere akademikere løser i

dag, som ikke kunne løses af andre faggrupper?

Finansministeriet ligger ikke inde med den efterspurgte information. Der kan ret-

tes henvendelse til de relevante ministerier angående opgavevaretagelsen og med-

arbejdersammensætningen på deres områder.

e) Hvorfor er det nødvendigt, at 1/3 af de administrative medarbejdere i dag har en lang videre-

gående uddannelse

–

og hvordan harmonerer det med ambitionen om at bringe beslutninger tæt-

tere på borgerne?

Der kan rettes henvendelse til de relevante ministerier angående opgavevaretagel-

sen og medarbejdersammensætningen på deres områder.

f) Hvordan har forholdet mellem "varme hænder" (f.eks. SOSU'er, lærere, pædagoger) og "kolde

hænder" (akademikere i administration) udviklet sig siden 2013?

Finansministeriet kan på det foreliggende grundlag ikke udarbejde en oversigt

over udviklingen i forholdet mellem ”varme hænder” og ”kolde hænder”. Dette

vil bl.a. afhænge af den konkrete definition af gruppen

”varme hænder”, hvilket

ikke er nærmere beskrevet i spørgsmålet. Hertil kommer, at en opgørelse ikke

umiddelbart vil kunne tage højde for, at der i et vist omfang kan være arbejdsop-

gaver af administrativ karakter forbundet med opgaveløsningen i stillinger såsom

SOSU'er, lærere og pædagoger. Såfremt der ønskes en opgørelse baseret på en

konkret afgrænsning af grupperne, kan der fremsættes spørgsmål herom.

g) Hvordan fordeler væksten i akademiske ansatte sig på de forskellige sektorer

–

stat, regioner

og kommuner?

Antallet af lønmodtagere i den offentlige sektor med en lang videregående uddan-

nelse er øget fra 113.800 fuldtidspersoner i 2013 til 161.300 fuldtidspersoner i

2023, svarende til en stigning på 41,7 pct. på 10 år. Stigningen har været størst i

kommunerne, hvor beskæftigelsen er øget med 64,5 pct.

Det skal bemærkes, at opgørelsen inkluderer alle offentligt ansatte med en lang vi-

deregående uddannelse, og således ikke kun akademikere i offentlig administra-

tion, forsvar og politi, som i delspørgsmål a).

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 222: MFU spm., om SMVdanmarks analyse Stigende antal kolde hænder i den offentlige administration af 14. april 2025

Side 6 af 6

Tabel 3

Udviklingen i antallet af lønmodtagere i den offentlige sektor med lange videregående uddannelser

(inkl. ph.d. og forskeruddannelser)

Stat mv.

Regioner

Kommuner

I alt

Antal fuld- Pct. stigning Antal fuld- Pct. stigning Antal fuld- Pct. stigning Antal fuld- Pct. stigning

tidspersoner ift. 2013 tidspersoner ift. 2013 tidspersoner ift. 2013 tidspersoner ift. 2013

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

65.700

67.700

69.900

71.300

72.250

74.300

76.200

77.950

81.650

83.800

86.100

3,1

6,4

8,6

10,0

13,1

16,0

18,7

24,3

27,6

31,1

23.650

24.950

25.800

26.700

28.000

29.000

29.750

31.150

33.250

34.150

34.950

5,4

8,9

12,7

18,3

22,6

25,8

31,6

40,4

44,3

47,8

24.450

26.000

27.450

29.000

30.900

32.750

33.950

35.050

37.500

39.050

40.250

6,3

12,1

18,5

26,3

33,9

38,8

43,3

53,2

59,7

64,5

113.800

118.600

123.100

126.950

131.150

136.050

139.900

144.150

152.350

157.000

161.300

4,2

8,2

11,6

15,2

19,5

22,9

26,7

33,9

38,0

41,7

Anm.: Akademikere i den offentlige sektor er defineret som lønmodtagere, hvis højeste fuldførte uddannelse i det

pågældende år er en lang videregående uddannelse eller en ph.d. o.lign. Beskæftigelsen i fuldtidspersoner er

afrundet til nærmeste 50 personer. Beskæftigede

i sektoren ’Sociale kasser og fonde’ ingår i ’Stat mv.’

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

h) Er der bestemte ministerier, styrelser eller kommunale forvaltninger, hvor væksten er særlig

markant?

Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29. novem-

ber 2023.

i) Hvad er den samlede lønudgift for de 20.900 flere akademikere i den offentlige administration

–

og hvordan måler regeringen værdien af deres arbejde? Er der lavet en effektmåling på, om

disse ressourcer giver bedre offentlig service eller blot mere administration?

Finansministeriet ligger ikke inde med den efterspurgte information. Der vil

kunne udarbejdes et skøn for de samlede lønudgifter på baggrund af gennemsnits-

lønnen for akademikere. Et sådant skøn vil imidlertid bero på den konkrete sam-

mensætning af medarbejdere og uddannelsesbaggrunde i gruppen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister