FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm., om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering fra skattereformen fra 2012 (mindreregulering med 0,75 pct. point årligt) af indkomstoverførslerne (inkl. SU) i årene 2026-2030

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. maj 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 15. april

2025 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og

BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering fra skattereformen fra 2012 (min-

dreregulering med 0,75 pct. point årligt) af indkomstoverførslerne (inkl. SU) i

årene 2026-2030? Der bedes angivet samlet effekt samt effekt i scenarier, hvor

hhv. folkepensionen undtages, hvor folkepensionen og dagpenge undtages, og

hvor seniorpensionen og folkepensionen undtages.

Svar

En årlig mindreregulering på 0,75 pct.-point frem mod 2030 svarer til en samlet

reduktion i indkomstoverførslerne på knap 3,6 pct. Den skitserede mindreregule-

ring skønnes at indebære en umiddelbar offentlig mindreudgift på 7,1 mia. kr.

(2025-niveau) i 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en mindreregulering af indkomstoverførslerne på 0,75 pct.-point årligt

i perioden 2026-30, fuldt indfaset i 2025-niveau

Omfattede indkomstoverførsler

Alle undtagen

folkepension og seniorpension

folkepension

dagpenge

og folkepension

Mia. kr., 2025-niveau

Umiddelbar saldovirkning

Saldovirkning efter tilbageløb

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

7,1

5,5

7,0

3,6

2,8

4,3

Fuldtidspersoner

Arbejdsudbudsvirkning

7.500

Mia. kr., 2025-niveau

Virkning af arbejdsudbud på BNP

6,9

Pct.-point

Fordelingsvirkning målt ved Gini-koef.

0,23

0,13

0,12

0,13

6,9

7.500

3,1

2,4

3,5

2,7

4,2

Alle

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm., om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering fra skattereformen fra 2012 (mindreregulering med 0,75 pct. point årligt) af indkomstoverførslerne (inkl. SU) i årene 2026-2030

Side 2 af 3

Anm.: Opgørelsen afspejler virkningen i 2030, hvor alle 5 års mindreregulering er implementeret. De anførte afledte

adfærdsvirkninger er baseret på en simpel skalering af en tidligere opgørelse i forbindelse med svar på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022. Den anførte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste

100 fuldtidspersoner.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt opgjorte adfærdsvirkninger i

forbindelse med svar på

Finansudvalgets spørgsmål 180

af 15. marts 2022.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en mindreregulering på 0,75 pct.-point

i årene 2026-30 vil bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 7.500

fuldtidspersoner. Stigningen i arbejdsudbuddet skønnes at afspejle sig i en stigning

i BNP på 6,9 mia. kr. Det skal til den opgjorte arbejdsudbudsvirkning bemærkes,

at denne er baseret på en simpel skalering af et tidligere opgjort skøn,

jf. anmærk-

ning til tabellen.

Inkluderes saldovirkningen af øget arbejdsudbud, kan den samlede mindreudgift

forbundet med en mindreregulering frem mod 2030 opgøres til 7,0 mia. kr. (2025-

niveau).

Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvordan en eventuel undtagelse af folkepensio-

nen tænkes implementeret. Det er i svaret lagt til grund, at undtagelsen gælder re-

gulering af satserne for folkepension generelt, således at der i denne regulering

ikke indgår en mindreregulering. Alternativt kunne undtagelsen have taget ud-

gangspunkt i en kompenserende forhøjelse af pensionstillægget, således at undta-

gelsen alene gælder folkepensionister med supplerende indtægter under et vist ni-

veau. Denne alternative tilgang var udgangspunktet for den afdæmpede regulering

i 2012-skattereformen.

Undtages folkepension reduceres saldovirkningen af mindrereguleringen markant.

Således skønnes mindrereguleringen ekskl. folkepension at indebære en umiddel-

bar saldovirkning på 3,6 mia. kr. (2025-niveau) i 2030, svarende til 2,8 mia. kr. ef-

ter tilbageløb og 4,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Da arbejdsudbudsadfær-

den af en mindreregulering af folkepensionen vurderes at være relativt beskeden,

har det også relativt beskeden betydning for den skønnede arbejdsudbudsvirkning

at undtage folkepension fra mindrereguleringen. Virkningen på indkomstforskel-

lene er dog betydelig mindre, når folkepensionen undtages fra mindreregulering.

Hvor indkomstforskellene øges med 0,23 pct.-point målt ved Gini-koefficienten

ved en mindreregulering af alle satsregulerede indkomstoverførsler, er virkningen

på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten 0,13 pct.-point, når folkepen-

sionen undtages fra mindreregulering.

En yderligere undtagelse af hhv. dagpenge eller seniorpension

har relativt beske-

den betydning for de opgjorte økonomiske konsekvenser,

jf. tabellen ovenfor.

Hertil

skal det dog bemærkes, at det til svaret ikke har været muligt at opgøre den isole-

rede virkning på arbejdsudbuddet af at undtage dagpenge fra mindrereguleringen,

Seniorpensionsydelsen er efter gældende regler identisk med førtidspensionsydelsen. En undtagelse af seni-

orpension uden også at undtage førtidspension indebærer, at der indføres en ydelsesforskel, hvilket vil øge

incitamentet til seniorpension frem for førtidspension og vil dermed potentielt indebære nogle administrative

uhensigtsmæssigheder.

Side 3 af 3

hvilket skyldes, at dagpengemodellen, som anvendes til konsekvensberegninger af

ændringer på dagpengeområdet, er under konsolidering og ikke kan anvendes un-

der arbejdet med opdateringen. En opdeling af den groft skønnede adfærdsvirk-

ning af en samlet mindreregulering på de enkelte indkomstoverførsler vurderes på

den baggrund ikke at kunne foretages retvisende på nuværende tidspunkt.

Endelig skal det bemærkes, at der med gældende regler allerede indgår en mindre-

regulering på 0,45 pct.-point i 2027 som følge af neutralisering af virkningen på

indkomstoverførslerne af afskaffelsen af store bededag som helligdag. En virk-

ning, der optræder i 2026, men som følge af forlig først forventes implementeret

fra 2027

. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at den i spørgsmålet skitserede

mindreregulering fra 2026 forudsætter forligskredsens opbakning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Jf.

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l161/20231_l161_som_vedtaget.pdf