Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3019378_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 7. april
2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad de rigeste 100 danskere vil få i skattelettelse,
hvis tiltagene i Liberal Alliances plan ”En frisk start –
En plan for et stærkere og
friere Danmark” gennemføres?
Svar
I Liberal Alliances plan
En frisk start
En plan for et stærkere og friere Danmark,
marts
2025 foreslås en række lempelser af person- og erhvervsskatten, herunder en af-
skaffelse af den kommende mellemskat og top-topskat, en forhøjelse af beskæfti-
gelsesfradraget, at de første 5.000 kr. i lønindkomst er skattefrie, en lavere beskat-
ning af aktie- og kapitalindkomst samt en sænkelse af selskabsskatten.
Planen indeholder derudover en række finansieringselementer, herunder en afskaf-
felse af jobfradraget, det ekstra pensionsfradrag og fradraget for faglige kontingen-
ter, en afskaffelse af bolig-jobordningen samt en omlægning af SU til kandidatstu-
derende til lånebaseret SU. Hertil foreslås også nedskæringer af udgifter på tværs
af den offentlige sektor på 22,3 mia. kr., en sænkelse af ulandsbistanden fra 0,7
pct. til 0,5 pct. samt mindre erhvervsstøtte.
Nedenfor er den samlede nettoskattelempelse i Liberal Alliances skatteplan op-
gjort for de 100 danskere med de højeste bruttoindkomster i 2021. Det er således
lagt til grund, at der med de 100 rigeste henvises til de 100 personer med de høje-
ste indkomster og ikke dem med de største formuer, samt at det er den samlede
virkning af lempelser og stramninger, der ønskes belyst, og ikke alene lempelserne
brutto. I opgørelsen indgår alene de skattetiltag, der direkte påvirker den dispo-
nible indkomst, hvorfor den afledte virkning af lempelsen af selskabsskatten ikke
indgår.
Konkret er der således i svaret indregnet virkningen af følgende initiativer:
1.
2.
3.
4.
Afskaffelse af den kommende mellemskat
Forhøjelse af loft for beskæftigelsesfradraget med 15.400 kr. (2025-niveau)
Skattefrihed for de første 5.000 kr. i lønindkomst
Afskaffelse af den kommende top-topskat
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad de rigeste 100 danskere vil få i skattelettelse, hvis tiltagene i Liberal Alliances plan En frisk start – En plan for et stærkere og friere Danmark gennemføres
3019378_0002.png
Side 2 af 2
5. Nedsættelse af skat på kapitalindkomst og skat på aktieindkomst over pro-
gressionsgrænsen til 34 pct.
6. Afskaffelse af jobfradraget
7. Afskaffelse af det ekstra pensionsfradrag
8. Afskaffelse af bolig-jobordningen
9. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de 100 personer med de højeste brutto-
indkomster vil opnå en nettoskattelempelse på 1,1 mia. kr. (2025-niveau), sva-
rende til 11,6 mio. kr. pr. person,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skønnet nettoskattelempelse til de 100 personer med de højeste bruttoindkomster som følge af
skatteinitiativerne i Liberal Alliances plan
2025-niveau, 2030-regler
100 højeste indkomster
Skatteydere
(personer)
100
Skattelempelse
(mia. kr.)
1,1
Andel af samlet
lempelse (pct.)
3,7
Gns. lempelse
(mio. kr.)
11,6
Anm.: Det er i tabellen
lagt til grund, at der med ”de
højeste indkomster”
tænkes på dem med de højeste bruttoind-
komster i et givet år. Bruttoindkomsten er opgjort ved summen af personlig indkomst før AM, positiv netto-
kapitalindkomst og positiv aktieindkomst. Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af den samlede
befolkning, hvorfor opgørelsen for de 100 personer i Danmark med de højeste indkomster er forbundet
med en betydelig usikkerhed.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2025-
niveau med forudsætningerne i Økonomiministeriet (2024):
Økonomisk Redegørelse, august 2024.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister