Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2301
Den 27. april 2025
Miljøministerens besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 191 stillet af Finansudvalget den 24. marts
2025.
Spørgsmål 191
”
Vil ministeren udarbejde en oversigt over alle statslige råd, nævn, tilsyn, centre, udvalg, kontroller,
puljer m.v. under ministerens ressort? Af oversigten bedes følgende fremgå:
–
Hvor længe rådet/nævnet har eksisteret.
–
Angivelse af det enkelte råds/nævns bevillingsstørrelse, administrative udgifter som andel af bevil-
lingsstørrelsen og antal statsligt ansatte årsværk tilknyttet det enkelte råd/nævn.
–
Hvilke opgaver rådet/nævnet varetager.
–
Angivelse af om rådet/nævnet sorterer under ministeriets departement eller en af ministeriets styrel-
ser.
”
Svar
Miljøministeriets besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 191 er sammenfattet i de nedenstående tabeller
(tabel 1 og 2). Af tabel 1 fremgår således en oversigt over alle statslige råd, nævn, tilsyn, centre, udvalg,
kontroller og puljer under miljøministerens ressort. Af tabel 2 fremgår endvidere en uddybende oversigt
over råd/nævn med oplysninger om, hvor længe det har eksisteret, bevillingsstørrelse, administrative
udgifter, antal ÅV tilknyttet, opgaver, som varetages og hvorvidt det er tilknyttet departementet eller
Miljøstyrelsen.
Det bemærkes, at bl.a. følgende forhold er lagt til grund for besvarelsen:
•
I opgørelsen af antallet af råd på ministerområdet indgår også ministeriets kemikalieforum og
biocidpanel. Det skyldes, at hhv. forum og panel fungerer som rådgivende enheder uden myn-
dighedskompetence og således bidrager med faglig sparring og endvidere er bredt sammensat
af interessenter.
I opgørelsen af tilsyn er et tilsyn afgrænset til de tilsyn, som Miljøstyrelsen fører med virksom-
heder, samt efterlevelse af lovgivning og EU-regler. Såfremt der indgår en kontrol som en del af
et tilsyn, er kun tilsynet medtaget. Det bemærkes, at der kun indgår en kontrol i oversigten, da
denne ikke indgår som en del af et tilsyn.
I opgørelsen af puljer er der opgjort tilskudspuljer, som er afsat på finanslovens § 23. Miljø- og
Ligestillingsministeriet på finansloven for 2025.
•
•
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk