Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11
AMU alm. del Svar på Spørgsmål 133
Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180
Offentligt
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Christiansborg
Finansministeren
24. januar 2011
Svar på Arbejdsmarkedsudvalgets spørgsmål nr. 133 af 26. no-
vember 2010 (Alm. del - § 7) stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet og de offentlige finan-
ser, såfremt der gennemføres en dagpengereform med nedenstående elementer?
Dagpengeperioden forlænges fra to til fire år.
Harmoniseringen af beskæftigelseskravet, som det blev vedtaget med dagpengere-
formen i juni 2010, rulles tilbage.
Personer, der er fyldt 25 år, skal kunne færdiggøre folkeskole eller tage en ung-
domsuddannelse på højeste dagpengesats.
Personer, der er fyldt 30 år skal kunne tage en korterevarende (KVU), en mellem-
lang videregående uddannelse (MVU) eller længerevarende videregående
uddannelse (LVU) på højeste dagpengesats. (For begge ovenstående forslag
gælder det at den ledige skal være dagpengeberettiget for at opnå ret til tilbuddet,
og den enkelte vil maksimalt kunne få dagpenge i fire år af uddannelsesforløbet.)
Regeringens reform af de supplerende dagpenge fra 2008 rulles tilbage.
Personer på arbejdsfordeling skal have ret til uddannelse. Det skal være valgfrit
om den enkelte ønsker kortvarig uddannelse, mens arbejdsfordeling kører, eller
om vedkommende ønsker at sige op og tage en længerevarende uddannelse.
Dagpenge, der gives til personer på arbejdsfordeling skal ikke tælle med i den
maksimale dagpengeperiode.
Alle krav til udarbejdelse af CV, søgning af arbejde og andet, som normalt er
pligter for fuldtidsledige ikke gælder for personer på arbejdsfordeling.
I det omfang det er muligt, ønskes effekten af forslagene opgjort enkeltvis, lige-
som der ønskes en samlet vurdering - gerne både i tekst og tabelform.
Svar:
Virkning af tilbagerulning af dagpengereformer
Med aftale om en jobplan fra 2008 er reglerne for supplerende dagpenge harmoni-
seret og justeret, så der kan modtages supplerende dagpengedagpenge i 30 uger
inder for 2 år.
Det følger af Aftale om genopretning af dansk økonomi, at dagpengeperioden
afkortes fra 4 til 2 år og beskæftigelseskravet for optjening og genoptjening af
dagpengeretten harmoniseres til 1 års beskæftigelse inden for 3 år.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk