Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt
3006210_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 177 (Alm. del) af 18.
marts 2025 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår statens køb af aktiemajoriteten i Københavns Luft-
havne A/S forventes effektueret i kølvandet på opnåelsen af de relevante regula-
toriske godkendelser?
Svar
Finansministeriet og ATP har indgået en betinget købsaftale om statens køb af en
aktiemajoritet i Københavns Lufthavne A/S. Transaktionens gennemførsel er be-
tinget af opfyldelse af en række betingelser i købsaftalen, herunder opnåelse af re-
levante regulatoriske godkendelser inden for fx fusionskontrol.
Arbejdet med opfyldelse af relevante betingelser pågår. Finansministeriet arbejder
aktivt for bedst muligt at understøtte Europa-Kommissionens sædvanlige myndig-
hedsarbejde, og Finansministeriet er bl.a. i dialog med Europa-Kommissionen
vedrørende opnåelse af bl.a. en EU-fusionskontrolretlig godkendelse af transakti-
onen.
Det er vanskeligt for Finansministeriet at forudsige præcist, hvornår Europa-
Kommissionens sædvanlige myndighedsarbejde med den påtænkte transaktion,
særligt ift. EU-fusionskontrolforordningen, vil kunne afsluttes endeligt.
Transaktionen forventes at blive gennemført snarest muligt efter opfyldelsen af
betingelserne i købsaftalen, og iht. de mellem Finansministeriet og ATP aftalte vil-
kår og processer.
Det er Finansministeriets nuværende forventning, at transaktionen kan gennemfø-
res omkring medio 2025 (fx juni eller 3. kvartal). Denne forventning kan ændre
sig, herunder i lyset af den regulatoriske proces hos Europa-Kommissionen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K