Færøudvalget 2024-25
FÆU Alm.del
Offentligt
3060106_0001.png
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Sikkerhedskontoret
Amalie
Munkholm
Frederiksen
2025-07234
3755778
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 6. juni 2025. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke sikkerhedskontroller der er blevet udført ombord på de russiske fartøjer på Færøerne, herunder specifikt Melkart-2
Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, om danske myndigheder,
herunder politi og efterretningstjenester, er bekendt med
Murman Sea Foods’ aktiviteter på Færøerne? Der henvises til
DR’s artikel »Mistænkt spionagemissioner i Norge: Russisk
trawler giver alvorlige panderynker«, den 3. juni 2025, hvor det
fremgår, at det russiske rederi Murman Sea Food er sanktioneret
på baggrund af mistanke om spionage og sabotage?”
Svar
:
1.
Jeg vil gerne understrege, at det vigtigste for mig som justitsminister er
at værne om Kongerigets sikkerhed og tryghed, og der skal ikke herske
nogen tvivl om, at Færøernes sikkerhed også er Kongerigets sikkerhed.
De danske myndigheder tager truslen fra fremmede staters
efterretningsvirksomhed mod Kongeriget meget alvorligt. Det gør
regeringen selvsagt også.
Som det fremgår nedenfor, har PET derfor også i de seneste år styrket
indsatsen inden for kontraspionage og i den forbindelse bl.a. udbygget
analyse- og efterforskningskapaciteten samt dialogen med de relevante
aktører indenfor de pågældende områder.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende:
”Forsvarets skibe bidrager til et maritimt situationsbillede
gennem patruljering i danske, færøske og grønlandske farvande.
Den maritime indsats omkring Færøerne varetages af sejlende
enheder underlagt Arktisk Kommando. Denne procedure er
senest praktiseret i juli 2025, hvor det russiske fiskeskib
MELKART-2 befandt sig i færøsk farvand samt anløb Klaksvik.
Inden MELKART-2’s anløb i færøsk havn blev skibet dels fulgt
og fotograferet af dansk inspektionsfartøj i færøsk farvand og
dels overfløjet og fotograferet af dansk militærfly. Ved
MELKART-2’s afgang fra havn blev skibet igen fulgt af dansk
inspektionsfartøj, hvorefter Arktisk Kommando fortsatte
overvågningen af skibets sejlmønster.
Forsvarsministeriet og Forsvaret har stor fokus på at styrke og
udvikle
Kongerigets
og
allieredes
samlede
farvandsovervågning.
Danmark
har
f.eks.
et
tæt
Side 2/4
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke sikkerhedskontroller der er blevet udført ombord på de russiske fartøjer på Færøerne, herunder specifikt Melkart-2
overvågningssamarbejde med Norge og Storbritannien i
rammen af NATO. Derudover er Forsvarets Nationale Maritime
Operations Center dagligt i kontakt med de maritime
operationscentre i Sverige og Norge om farvandsovervågning
og maritime opgaveløsning.
I forbindelse med NATO-topmødet i Haag underskrev Danmark
en hensigtserklæring om et partnerskab med Canada, Tyskland
og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten. Partnerskabet
muliggør blandt andet fælles uddannelse, træning og
øvelsesaktivitet med fokus på Nordatlanten.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Færøernes Politi.
Færøernes Politi har oplyst, at Færøernes Politi har fokus på den
russiske fiskeflåde ved Færøerne og jævnligt foretager
paskontrol af besætningen på russiske fiskeskibe, der befinder
sig inden for det færøske søterritorium. Færøernes Politi har
endvidere oplyst, at et af skibene nævnt i artiklen befandt sig i
færøsk farvand fra den 15. juli til den 16. juli 2025, og at
Færøernes Politi har foretaget paskontrol af dette skib.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af PET’s Vurdering af spionagetruslen mod
Danmark, Færøerne og Grønland fra maj 2023, at Kina,
Rusland, USA og en række europæiske stater i løbet af en
årrække har haft stigende geostrategiske, sikkerhedspolitiske og
økonomiske ambitioner i Arktis og Nordatlanten, og at
Færøerne og Grønland geografisk er placeret på strategisk
vigtige områder for skibe, ubåde og fly, der opererer i Arktis og
Nordatlanten.
Det fremgår endvidere, at det er PET’s vurdering, at der er en
trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod
rigsdelene i Arktis og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt
mod danske, færøske og grønlandske myndigheder og
beslutningstagere, herunder politikere og embedsmænd i
Landsstyret og Lagtinget på Færøerne og i Naalakkersuisut og
Inatsisartut i Grønland.
Side 3/4
FÆU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke sikkerhedskontroller der er blevet udført ombord på de russiske fartøjer på Færøerne, herunder specifikt Melkart-2
Det er PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke
trusler mod det danske samfund. Som efterretnings- og
sikkerhedstjeneste har PET en kontraspionageindsats i hele
rigsfællesskabet. Den indsats sker i et tæt samarbejde med bl.a.
det færøske landsstyre samt politiet og Forsvaret, som bl.a.
varetager overvågning til søs.
På baggrund af spionagetruslen har der været et behov for at øge
modstandskraften mod fremmede efterretningstjenester i hele
rigsfællesskabet. Det gælder også Færøerne. PET har derfor i de
seneste år styrket indsatsen inden for kontraspionage og bl.a.
udbygget tjenestens analyse- og efterforskningskapacitet og
styrket dialogen med de færøske myndigheder.
PET bemærker, at PET inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål ikke kan give oplysninger om
tilrettelæggelse
af
konkrete
efterretnings-
og
efterforskningsindsatser samt uddybe spørgsmål om konkrete
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder
oplysninger om kendskab til enkeltsager.
PET bemærker herudover, at en nærmere orientering af
Folketinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder
vedrørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne
af et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg
vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har
særlige rammer vedrørende fortrolighed og indseende med
PET’s arbejde.”
Side 4/4