Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
3025480_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2866
Den 20. maj 202525
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 85 (EUU alm. del) stillet 15. april 2025 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL) og Claus Jørgensen (SF).
Spørgsmål nr. 85
”Ministeren
bedes på baggrund af samrådet den 19. marts 2025 redegøre for, hvilke særligt
problematiske stoffer, plantebeskyttelsesmidler, biocider og andre farlige stoffer i EU, som godkendes
af Kommissionen gennem en komiteprocedure, der fortsat skal forelægges Folketinget enkeltvis i
henhold til de almindelige procedurer for orientering med et grund- og nærhedsnotat eller med
forelæggelse af et mundtligt forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde. Ministeren bedes dertil
oplyse, hvilke af disse stoffer regeringen kan tilslutte sig i komiteerne på baggrund af
standardmandater godkendt af Folketinget.”
Svar
Det er ikke muligt at redegøre på forhånd for, hvilke stoffer, der vil skulle forelægges Folketinget
enkeltvis til orientering med et komiténotat eller med forelæggelse af et mundtligt forhandlingsoplæg i
sager af større rækkevidde. Det afhænger af, hvilke sager, Kommissionen vælger at behandle, og
hvorvidt disse sager lever op til de kriterier, som er angivet i standardmandaterne for
godkendelsespligtige stoffer, plantebeskyttelsesmidler og biocider. Såfremt sagerne ikke lever op til
kriterierne i standardmandaterne, vil de blive forelagt Folketinget enkeltvis. Eksempelvis vil sager, der
vurderes at have væsentlige konsekvenser statsfinansielt, administrativt eller samfundsøkonomisk og
forslag, der medfører væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, blive forelagt Folketinget
enkeltvist.
Folketinget vil modtage en årlig orientering om de afstemninger, inklusiv hvilke stoffer, det drejer sig
om, hvor standardmandaterne har været anvendt. Den første årlige orientering for
standardmandaterne for plantebeskyttelsesmidler og biocider dækkende perioden 9. september 2024-
31. december 2024 blev oversendt til Folketinget 20. januar 2025.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms
Kanal 26
• 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk