Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
3076518_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. oktober 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Cecilie Melchior Golubov
2025-11259
3854320
Besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets
Europaudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvordan regeringen har sikret, at Danmark og danske virksomheder ikke direkte eller indirekte bidrager til krigsforbrydelser, krænkelser af folkeretten og/eller folkemord
Spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”På baggrund af udenrigsministerens svar på EUU alm. del –
spm. 137 bedes justitsministeren 1) redegøre for, hvordan
regeringen har sikret, at Danmark og danske virksomheder ikke
direkte eller indirekte bidrager til krigsforbrydelser, krænkelser
af folkeretten og/eller folkemord, 2) kommentere på kritikken
FN-rapporten nævnt i EUU alm. del – spm.137, der
argumenterer for, at bl.a. AP Møller-Mærsk på ulovlig vis
faciliterer krigs-forbrydelser, krænkelser af folkeretten og/eller
folkemord ved at transportere våben, herunder dele til F-35
flyene, som er blevet brugt til at bombe Gaza, samt 3) redegøre
for, hvad regeringen har gjort efter, at udenrigsministeren er
blevet bekendt med kritikken, som angivet i svar på EUU alm.
del – spm. 137, for at sikre, at alle danske virksomheder
overholder folkeretten.”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der bl.a. spørges ind
til, hvordan regeringen sikrer sig, at Danmark i forbindelse med tilladelser
til udførsel af militært udstyr overholder sine internationale forpligtelser,
herunder i forhold til den i spørgsmålet anførte kritik, der fremgår af FN-
rapporten.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til ministeriets besvarelse af
26. marts 2025 af spørgsmål nr. 647 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
samt til Rigspolitiets bidrag til ministeriets besvarelse af 9. december 2024
af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg. Heraf
fremgår bl.a., at Rigspolitiet i forbindelse med ansøgninger om dispensation
fra et forbud (våbenembargo) efter våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk.
4, anmoder Udenrigsministeriet om en udtalelse for at få belyst eventuelle
udenrigs- eller sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen
om dispensation ikke bør imødekommes. Udtalelsen baserer sig bl.a. på
kriterierne i Rådets fælles holdning og FN’s våbenhandelstraktat.
Rigspolitiet kan endvidere anmode Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse
om en udtalelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt udstyret er omfattet af
forbuddet i våbentransportbekendtgørelsen. Rigspolitiet vurderer samtidig,
om transporten kan ske på trods af den gældende våbenembargo for de
konkrete lande, der er omfattet af ansøgningen.
Endelig fremgår det, at det er forbudt efter dansk våbenlovgivning at
transportere våben fra ét land til et andet, hvis der ikke fra de kompetente
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvordan regeringen har sikret, at Danmark og danske virksomheder ikke direkte eller indirekte bidrager til krigsforbrydelser, krænkelser af folkeretten og/eller folkemord
myndigheder i afsender- og modtagerlandet og eventuelle transitlande
foreligger de tilladelser til bl.a. udførsel, som er nødvendige efter
lovgivningen i vedkommende lande, samt at det er transportørens ansvar at
undersøge, hvilke tilladelser der skal indhentes fra eventuelle afsenderlande,
modtagerlande og transitlande.
2.
Justitsministeriet har noteret sig rapporten fra FN’s specialrapportør. Som
det også fremgår af udenrigsministerens besvarelse af 19. september 2025
af spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, skal danske
virksomheder overholde alle relevante internationale (og nationale) regler.
Side 3/3