Folketingets Lovsekretariat
MF Theresa Scavenius (UFG)
Dato
24. september 2025
Bilag
0
Sag
25/00179
Enhed
MENA
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 141 fra MF Theresa Scavenius
(UFG) stillet den 29. august 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, under hvilke varebetegnelser og -deklarationer
varer fra Israel og de besatte palæstinensiske områder bliver solgt i Danmark.
Svar
Jeg henholder mig til følgende oplysninger, modtaget fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri:
”Som udgangspunkt skal fødevarer ikke oprindelsesmærkes. Der findes dog en
række særlige handelsnormer og sektorspecifikke regler, hvor oprindelsesangivelse
altid er obligatorisk. Det gælder f.eks. frisk frugt og grønt, kød (herunder okse, svin,
får, ged og fjerkræ), fiskeri- og akvakulturprodukter, honning, olivenolie, osv. For
disse varer vil man altid kunne se, hvor de er fra.
Grundprincippet for al fødevaremærkning er, at informationen skal være klar og ikke
give anledning til misforståelser. For at sikre klar information til forbrugerne er der
fastsat en række generelle regler for oprindelsesmærkning af fødevarer i
Fødevareinformationsforordningen
1
. Af forordningen fremgår det, at oprindelsen
for en fødevare skal angives, når udeladelse af denne information vil kunne vildlede
forbrugeren om fødevarens faktiske oprindelse
2
. Forordningen siger desuden, at når
en fødevare markedsføres med en oprindelsesangivelse, og den/de primære
ingrediens(er) i fødevaren har en anden oprindelse, så skal der tydelig angives
oprindelse for den/de primære ingrediens(er)
3
.
1
2
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011.
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 art. 26, stk. 2.
3
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011) art. 26, stk. 3 og gennemførelsesforordning
2018/775.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2