Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
3068398_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato
16. september 2025
Bilag
Sag
25/36744
Enhed
ØKOSIK
EUU alm. del
svar på spørgsmål EUU alm. del 135 fra Theresa
Scavenius stillet den 29. august 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil stoppe eksport af F-35-
reservedele, der vil eller kan ende hos Israel for at opretholde de forpligtelser
inden for folkeretten og våbenhandelstraktaten, der forbyder stater at eksportere
våben, hvis der er en overhængende risiko for, at de vil blive brugt til at begå
krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab.
Svar
Udenrigsministeriet kan oplyse, at afgørelser om tilladelser til eksport af våben,
herunder dele til F-35-programmet, træffes af Rigspolitiet. Udenrigsministeriet
høres aktuelt af Rigspolitiet vedrørende alle konkrete ansøgninger om eksport til F-
35-programmet uanset modtager eller slutbruger.
Udenrigsministeriet har allerede skærpet tilgangen til eksport af militært udstyr i
lyset af den alvorlige udvikling i regionen. Med den skærpede tilgang anlægger
Udenrigsministeriet en meget restriktiv linje i vurderingen af konkrete sager
vedrørende eksport af militært udstyr til Israel. Ansøgninger vurderes fortsat fra
sag til sag i overensstemmelse med kriterierne i Rådets fælles holdning og kravene i
FN’s våbenhandelstraktat, men eksport af militært udstyr til Israel vurderes som
udgangspunkt problematisk.
Det er fortsat Justitsministeriets og Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks
tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i
overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1