Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3273
Den 3. juli 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har stillet til
ministeren for grøn trepart den 26. juni 2025.
Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
”Kan ministeren oplyse, hvornår gennemførelsesforordningen om opdatering af EU’s liste over invasive,
ikke-hjemmehørende arter træder i kraft, og præcisere, hvornår minkavl i Danmark senest skal være
afviklet, hvis Danmark ikke får en undtagelse om minkavl? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at oplysnin-
gerne herom ser ud til ikke at være helt ensartede i henholdsvis udkastet til gennemførelsesforordningen
(ikrafttrædelse 20 dage efter offentliggørelse), ministeriets samlenotatet af 2. juni 2025 (minkavl afvik-
let 24 måneder efter afstemningen den 20. juni 2025) (EUU, alm. del
–
bilag 508, 2024-25) og ministe-
rens brev af 20. juni 2025 (ikrafttrædelse i 2027, minkavl afviklet 24 måneder efter ikrafttrædelse)
(EUU, alm. del
–
bilag 561, 2024-25).”
Svar
EU-Komitéen for Invasive Arter vedtog 20. juni 2025 Kommissionens udkast til gennemførelsesforord-
ning vedr. ajourføring af EU-listen over invasive arter med bl.a. den tilpasning, at tilføjelsen af ameri-
kansk mink og canadisk bæver træder i kraft om to år, dvs. i 2027. Herefter har erhvervet 24 måneder
til at afvikle al aktivitet, medmindre Danmark får en særordning så danske minkvirksomheder kan vi-
dereføre deres virksomhed. Jeg kan i øvrigt henvise til min orientering af udvalget af 20. juni 2025
herom.
Jeg orienterer udvalget, når Ministeriet for Grøn Trepart har modtaget den endelige gennemførelses-
forordning fra Kommissionen.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk