Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. august 2025
FVM 457
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har stil-
let til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 111 (Alm. Del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil
ministeren under det kommende danske EU-formandskab arbejde for, at der som led i den
kommende revision af direktiv 98/58/EF for beskyttelse af dyr til landbrugsformål på EU-niveau
vedtages et produktions-, anvendelses- og importforbud mod hormonet PMSG, som udvindes gen-
nem blodtapning af drægtige hopper? Der henvises til, at ministeren i sin besvarelse af spørgsmål
nr. S. 1104 fra den 2. juni 2025, oplyser, at dyrevelfærd er en vigtig prioritet for regeringen.”
Svar:
Heste, som tappes for blod, er ikke omfattet af direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes
til landbrugsformål. Blodtapning af heste med henblik på lægemiddelfremstilling er i EU-sammen-
hæng derimod reguleret ved direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til viden-
skabelige formål.
I Danmark er det Dyreforsøgstilsynet, der giver tilladelse til dyreforsøg. Der er ikke givet tilladelse
til blodtapning af heste i Danmark med henblik på produktion af veterinærlægemidler. En forsøgs-
dyrstilladelse skal i givet fald gives på vilkår, der bedst muligt sikrer dyrevelfærden for dyrene.
Jeg vil endvidere henvise til, at reguleringen af produktion og import af veterinærlægemidler, her-
under PMSG, henhører under indenrigs- og sundhedsministerens ressort.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk