Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del
Offentligt
3047291_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. juni 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Aida Sharzad Asr
Sagsnr.: 2025-07697
Dok.:
3767227
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2025. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Peter Hummelgaard
/
Julie C. Gade Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om Schengenstatusrapporten
Spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Kommissionen
har ifølge Schengenstatusrapporten for 2025
anlagt en traktatkrænkelæsesag mod Danmark den 31. januar
2025 for ikke at have gennemført direktivet om udveksling af
information mellem retshåndhævende myndigheder, som er en
Schengen-retsakt.
Ministeren bedes i den forbindelse gøre rede for, hvad den
nævnte traktatkrænkelsessag nærmere bestemt går ud på, og
hvad der kan være Kommissionens begrundelse for at anlægge
en traktatkrænkelsessag mod Danmark på området for retlige og
indre anliggender, hvor Danmark i henhold til ”Protokollen om
Danmarks stilling” ikke er bundet af afgørelser fra EU-Domsto-
len.”
Svar
:
Direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mel-
lem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af
Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (Datadelingsdirektivet) er fremsat
med hjemmel i artikel 87, stk. 2, litra a, i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og er derfor omfattet af retsforbeholdet. Di-
rektivet er således ikke bindende for Danmark og finder ikke anvendelse i
Danmark, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling.
Direktivet er dog en videreudvikling af Schengensamarbejdet, og Danmark
kan derfor deltage i direktivet på mellemstatsligt grundlag i henhold til arti-
kel 4 i protokollen om Danmarks stilling (Schengenteknikaliteten). Folke-
tinget meddelte den 7. november 2023 ved vedtagelsen af beslutningsforslag
nr. B 21 af 24. oktober 2023 samtykke til, at Danmark tilsluttede sig direk-
tivet på mellemstatsligt grundlag.
Regeringen modtog den 31. januar 2025 en åbningsskrivelse om manglende
meddelelse om gennemførelse af datadelingsdirektivet. Da Danmark har til-
trådt direktivet på mellemstatsligt grundlag, har Europa-Kommissionen dog
ikke beføjelser til at indlede en traktatkrænkelsessag mod Danmark. Åb-
ningsskrivelsen blev således fremsendt ved en fejl.
Regeringen har på den baggrund været i dialog med Europa-Kommissionen,
der den 18. juni 2025 traf afgørelse om at henlægge sagen.
Side 2/2