Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. oktober 2025
Besvarelse af spørgsmål 298 alm. del stillet af udvalget den 1. oktober
2025 efter ønske fra Rosa Lund (EL) og Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvem der har defineret listen af myndigheder, der
kan modtage fortrolige eller klassificerede oplysninger efter investerings-
screeningsloven, som fremgår af den tilhørende bekendtgørelse, herunder
om bekendtgørelsen har været sendt i høring i Folketinget? Ministeren be-
des desuden begrunde, hvorfor ministeriet har valgt at tilføje Udenrigspo-
litisk Nævn og Udvalget Vedrørende Efterretningstjenesternes Arbejde til
listen af myndigheder, samt oplyse, om det skal tages som udtryk for, at
ministeriet har truffet et valg om, at det øvrige Folketing, herunder Er-
hvervsudvalget, ikke kan modtage oplysningerne i fortrolig eller klassifi-
ceret form. Der henvises til ministerens besvarelse af ERU alm. del
–
sam-
rådsspørgsmål R-U.
Svar:
Erhvervsministeren er efter investeringsscreeningslovens § 39, stk. 3, be-
myndiget til at fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens og Erhvervsmini-
steriets ansatte uanset tavshedspligten i stk. 1 kan videregive fortrolige op-
lysninger, som de får kendskab til gennem varetagelse af myndighedsop-
gaver efter loven, til nærmere angivne enheder.
Erhvervsministeren udstedte på den baggrund i 2021 en fortrolighedsbe-
kendtgørelse, hvorefter de pågældende fortrolige oplysninger kan videre-
gives til bestemte, oplistede enheder (BEK nr. 1455 af 24. juni 2021 (histo-
risk). Bekendtgørelsen og efterfølgende ændringer har været i offentlig hø-
ring ved bl.a. en række erhvervsorganisationer, fagforeninger, forsknings-
institutioner, offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer, finan-
sielle aktører og specialforeninger.
Der henvises til svar på ERU alm. del spm. 297 for begrundelsen for tilfø-
jelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udvalget Vedrørende Efterret-
ningstjenesternes Arbejde.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk