Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. oktober 2025
Besvarelse af spørgsmål 285 alm. del stillet af udvalget den 4. septem-
ber 2025 efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
I sin besvarelse af ERU alm. del - spørgsmål 228 fremhæver ministeren, at
”Finanstilsynet i år har udfaset
visse indberetningskrav og datapunkter for
pengeinstitutter samt forenklet regnskabsbekendtgørelsen”. Kan ministe-
ren konkret og udtømmende redegøre for de fremhævede tiltag i tabelform
samt vurdere betydningen for konkurrenceevne og frigivet tid i de danske
pengeinstitutter og virksomheder? Vil ministeren ligeledes dele en udtøm-
mende oversigt i tabelform over nye krav og byrder, som pengeinstitutterne
er pålagt i samme tidsperiode, som de fremhævede forenklingsforslag er
fra?
Svar:
Regeringen arbejder målrettet for at minimere byrder for erhvervslivet. Det
gør vi både i forbindelse med national regulering og i EU med henblik på
at fremme både Danmarks og EU's konkurrenceevne. Af samme grund fo-
retages der systematiske vurderinger af byrder, både når vi implementerer
EU-regler, og når vi af egen drift vedtager regler fx af hensyn til den finan-
sielle stabilitet eller detailkundebeskyttelsen på det finansielle område.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, som har oplyst følgende:
”Finanstilsynet
meddelte 30. juni 2025, at kreditinstitutter som et led i Fi-
nanstilsynets arbejde med at forenkle regler og krav ikke længere skal ind-
berette en række data.
Kreditinstitutternes indberetning til Finanstilsynet sker gennem en række
skemaer med forskellige faner. Nedenstående skema viser, hvilke fane-
blade der ikke længere skal udfyldes.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk