Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3072140_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Erhvervsudvalget
Folketinget
25. september 2025
2025-3987
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Erhvervsudvalget har i brev af 26. august 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 268:
Hvad er ministerens holdning til, at flere vognmænd har fået en
bøde på 4.500 kr. som følge af vejafgiften, på trods af, at vogn-
mændene har betalt afgiften korrekt og bøden er forårsaget af
menneskelige eller tekniske fejl, og hvilke tiltag agter ministeren at
tage, for at sikre, at vognmændene ikke får bøder, når de har betalt
afgiften korrekt? Der henvises
til artiklen ”Nyt system giver
vogn-
mænd masser af bøder, selvom de har betalt” bragt på
nyhe-
der.tv2.dk den 14. februar 2025.
Svar:
I øjeblikket betaler over 99,7 pct. af alle brugere korrekt vejafgift.
For danske vognmænd er tallet ca. 99,9 pct.
Jeg er opmærksom på, at mange transportvirksomheder særligt i
starten af ordningens levetid modtog bødeforelæg for manglende
korrekt betalt vejafgift.
Jeg har generelt grebet opstarten af vejafgiftsordningen an på den
måde, at jeg fra begyndelsen har bedt Sund & Bælt Holding A/S og
Færdselsstyrelsen om at udvise konduite. Derfor blev det også be-
sluttet at annullere alle bødeforelæg udstedt før 9. januar 2025, så
vognmandsbranchen havde en chance for at komme ordentligt i
gang med ordningen.
Jeg kan oplyse, at Sund og Bælt Holding A/S har foretaget system-
tilpasninger, som medfører, at der ikke udstedes bødeforelæg, hvis
man har indtastet en simpel fejl i nummerpladedata. Det samme
gælder ved signaludfald på EETS-boksen, når det kan henføres til
en fejl hos EETS-udbyderen og ikke skyldes vognmanden selv. Ved
signaludfald på EETS-boksen kan Sund & Bælt Holding A/S an-
vende ’gap closing’, hvor systemet genskaber den
forventede kørte
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om ministerens holdning til, at flere vognmænd har fået en bøde på 4.500 kr. som følge af vejafgiften, på trods af, at vognmændene har betalt afgiften korrekt og bøden er forårsaget af menneskelige eller tekniske fejl
3072140_0002.png
Side 2/2
rute, så brugeren ikke modtager et bødeforelæg. Dette kræver dog,
at der er et start- og slutpunkt for ruten. Hvis
ikke ruten kan ’gap
closes’,
kan Sund & Bælt Holding A/S se, om der har været signal
på EETS-boksen op til eller efter perioden for kontroltidspunktet.
Hvis der har været signal, udstedes der ikke et bødeforelæg.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen