Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3066909_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
11. september 2025
Besvarelse af spørgsmål 259 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den
18. august 2025 efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Finder ministeren det foreneligt med princippet om fri og lige konkurrence,
at én aktør i praksis kan opnå monopol på jobmarkedet og dermed reelt
fastsætte priser og vilkår for både offentlige og private arbejdsgivere?
Svar:
For regeringen er det vigtigt, at der er en fri, lige og effektiv konkurrence.
Det bidrager til vækst og konkurrenceevne til gavn for både forbrugere og
virksomheder. Derfor overvejer vi løbende, om konkurrencemyndighe-
derne i Danmark har de rette værktøjer til at undersøge og gribe ind over
for konkurrencesvækkelser. Senest gennemførte vi i 2024 en ændring af
konkurrenceloven, som blandt andet indførte et nyt markedsefterforsk-
ningsværktøj og nye regler for fusionskontrol. Formålet med lovændringen
er at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at sikre
effektiv konkurrence. For lovforslaget stemte S, V, DD, SF, M, EL, RV,
ALT og UFG, mens LA, KF og DF stemte imod.
Der henvises i øvrigt til svar på ERU alm. del spørgsmål 261 for en gen-
nemgang af, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som uafhængig
konkurrencemyndighed håndhæver konkurrenceloven.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
OFFENTLIG