Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3066914_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
11. september 2025
Besvarelse af spørgsmål 261 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den
18. august 2025 efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
afviste at behandle en borgers klage over Jobindex’ påståede misbrug af
deres position med henvisning til manglende ressourcer, og med henvis-
ning til, at et monopol er acceptabelt, så længe dette ikke misbruges
trods af politiske udmeldinger om, at det skal være ”markant dyrere at
skade konkurrencen”?
Svar:
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurren-
cerådet udgør den uafhængige konkurrencemyndighed i Danmark, og som
håndhæver konkurrencereglerne. Det er derfor konkurrencemyndighedens
opgave at tage de sager op, hvor myndigheden vurderer, at der er grundlag
for at undersøge mulige konkurrencebegrænsende forhold, jf. også besva-
relsen af spørgsmål 258.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at styrelsen modtager flere
hundrede henvendelser årligt om mulige overtrædelser af konkurrencereg-
lerne, og at styrelsen prioriterer sine ressourcer ud fra en samlet vurdering
af bl.a. sagernes forventede udfald og effekt for dansk økonomi og danske
virksomheder og forbrugere sammenholdt med de ressourcer, styrelsen har,
herunder det forventede ressourceforbrug på den konkrete sag. Denne pri-
oriteringsadgang følger af konkurrencelovens § 15, stk. 1. Det indebærer
således, at styrelsen ikke prioriterer sager, hvor styrelsen umiddelbart vur-
derer, at konkurrencereglerne ikke er overtrådt.
Jeg bemærker i øvrigt, at det efter konkurrencereglerne ikke i sig selv er
ulovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling, herunder et
monopol, på et marked. Det bliver først ulovligt, hvis virksomheden mis-
bruger en sådan stilling
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
OFFENTLIG