Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 254 alm. del stillet af udvalget den 13. august
2025 efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål 254
Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for at politianmelde
brud på EU's sanktioner mod Rusland, når Erhvervsstyrelsen til Ingeniøren
oplyser, at det er virksomhedernes ansvar at overholde EU's sanktioner?
Der henvises til artiklen ”Partier vil have salg af danske udstødningsrør
i
Rusland stoppet: »Det er jo fuldstændig latterligt« bragt på ing.dk den 24.
juli 2025
Svar:
Danmark har en decentral struktur på sanktionsområdet, hvor en række na-
tionale kompetente myndigheder har ansvar for at implementere og hånd-
hæve sanktioner inden for deres respektive ressortområder. Der findes en
generel oplistning af de ansvarlige myndigheder på Udenrigsministeriets
hjemmeside:
https://um.dk/udenrigspolitik/sanktioner/ansvarlige-myndig-
heder.
Derfor afhænger ansvaret for at politianmelde brud på EU’s sanktioner
af,
hvilken sanktionsbestemmelse, der er tale om, og hvilken myndighed, der
i det konkrete tilfælde har ansvaret for implementering og håndhævelse af
netop denne bestemmelse.
Generelt kan det oplyses, at hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med sa-
ger om potentielle sanktionsbrud inden for styrelsens ressort, undersøger
Erhvervsstyrelsen sagen og tager stilling til, om der er anledning til at gå
videre med sagen, herunder om der skal indgives en politianmeldelse. Vur-
derer styrelsen, at der er grundlag for at indgive en politianmeldelse, gør
styrelsen det. Det bemærkes, at Erhvervsministeriet ikke kan udtale sig om
konkrete sager.
Det er til enhver tid virksomhedernes eget ansvar at sikre, at de overholder
EU’s sanktioner. Det indebærer, at virksomhederne skal sørge for, at deres
aktiviteter ikke er i strid med gældende sanktioner. Hvis man som virksom-
hed er i tvivl om reglerne, kan der søges vejledning hos de nationale kom-
petente myndigheder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTEREN
8. september 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
OFFENTLIG