Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3059447_0001.png
Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 226
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juli 2025
Besvarelse af spørgsmål 226 alm. del stillet af udvalget den 26. juni
2025.
Spørgsmål:
Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 26/6-25
om danske pensionskassers salg af deres aktier i TDC Group til Macquarie,
jf. ERU alm. del - samrådsspm. R-U?
Svar:
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering samrådstale benyttet på
samråd den 26. juni 2025 til besvarelse af ERU alm. del -samrådsspm. R-
U.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
3059447_0002.png
Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 226
Offentligt
SAMRÅD I ERU DEN 26. JUNI 2025
SPØRGSMÅL
R-U STILLET EFTER ØNSKE FRA LISBETH BECH-
NIELSEN (SF), SIGURD AGERSNAP (SF), ROSA
LUND (EL).
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Spørgsmål R:
Vil ministrene redegøre for, om regeringen anser tele- og
fibernetkoncernen TDC for værende kritisk infrastruktur, og om ministrene
vil tage initiativ til, at den australske kapitalfond Macquarie bliver
investeringsscreenet i forbindelse med opkøbet af TDC?
Spørgsmål S:
Hvordan vurderer ministrene at danske pensionskassers salg af deres
aktier i TDC Group til Macquarie flugter med den beretning et eksisterende
politisk flertal (S, SF, EL, DF, ALT, RV og SF) vedtog i Finansudvalget i
april 2019, om nødvendigheden af fællesskabets kontrol over kritisk
infrastruktur? Der henvises til Finansudvalgets beretning nr. 8 om kritisk
infrastruktur, jf. FIU alm. del
bilag 128, folketingsåret 2018-19 (1.
samling).
Spørgsmål T:
Kan ministrene redegøre for, om pensionskassernes salg af deres aktier i
TDC Group til Macquarie har været omfattet af reglerne om screening af
udenlandske investeringer? Og hvis ikke, hvordan vil regeringen sikre, at
fremtidige handler med kritisk infrastruktur, ikke falder uden for
screeningen?
Spørgsmål U:
Hvordan vurderer ministrene risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond
med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af
dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder
eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald
til 112 tjenesten?
16. juni 2025
2025 - 5936
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
2/10
[Indledning]
Tak for ordet og spørgsmålene.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtige emner, der berøres i
spørgsmålene. De senere år er verden afgørende forandret. Der
er krig i Europa og stigende globale spændinger.
Det var bl.a. derfor Folketinget i et bredt flertal vedtog
lovgivning, der under fortrolighed og under tavshedspligt sikrer
behandling af centrale dele af de spørgsmål, der er stillet til dette
samråd.
Indledningsvist vil jeg svare på de dele af spørgsmålene, som
hører under Erhvervsministeriets område. Det vedrører
hovedsageligt investeringsscreening.
Herefter kan jeg
på baggrund af bidrag fra Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab og Digitaliseringsministeriet
supplere med svar på deres del af spørgsmålene.
Jeg vil starte med at gøre klart, at der er tale om et område, som
er kendetegnet ved, at der indgår klassificerede og fortrolige
oplysninger i de konkrete sager.
Det ved spørgerne godt, da de har stemt for den omtalte lov. Men
jeg kommer nærmere ind på det lidt senere.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
3/10
[Generelt vedr. lov om investeringsscreening]
Vi starter med at spole tilbage til 2021.
Her blev investeringsscreeningsloven vedtaget af Folketinget
med et bredt flertal.
Formålet med loven var overordnet at beskytte Danmarks
sikkerhed og stabilitet.
At kunne gribe ind overfor udenlandske investeringer, der udgør
en sikkerhedstrussel mod Danmark. Eksempelvis investorer,
som ønsker at destabilisere vigtige sektorer.
Vi må sige, at den nuværende geopolitiske situation kun
understreger vigtigheden af den lovgivning, som et bredt flertal
vedtog.
Et hensyn i investeringsscreeningen er også, at det sker på en
måde, så Danmark fortsat er et attraktivt investeringsland.
Det er vigtigt for danske virksomheder og Danmark som
samfund.
[Konkret vedr. investeringsscreening i den konkrete sag]
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
4/10
I sidste uge, den 20. juni 2025, udtalte Macquarie sig offentligt
om investeringen i TDC Group.
Macquarie oplyste selv, at de har indsendt en ansøgning om
tilladelse til investeringen efter investeringsscreeningsloven. Jeg
kan derfor nu bekræfte, at Erhvervsstyrelsen har modtaget
og
behandler
en ansøgning efter investeringsscreeningsloven om
den påtænkte investering i TDC Group.
Fordi genstanden for investeringsscreeningsloven er national
sikkerhed og offentlig orden, er det et område, som er
kendetegnet ved, at der indgår klassificerede og fortrolige
oplysninger i de konkrete sager.
Derfor følger også specifikke regler om fortrolighed og
tavshedspligt i loven. Jeg kan derfor ikke udtale mig nærmere
om den konkrete sag.
[Hvordan foregår en investeringsscreening generelt?]
Jeg
vil
dog
gerne
knytte
nogle
ord
til,
hvordan
investeringsscreening generelt foregår.
I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, som laver en konkret og
individuel vurdering af, om en investering kan udgøre en trussel.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
5/10
Det sker på baggrund af høringer af efterretningstjenesterne og
andre relevante sektormyndigheder.
To ting afgør som udgangspunkt, om den udenlandske investor
skal have en forudgående tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.
Det ene er: Hvis investoren opnår mindst 10 procent af
ejerandelene
virksomhed.
Det andet er: Hvis den danske virksomhed, der investeres i, er
inden for særligt følsomme sektorer.
De to ting skal altså være i spil.
Særligt følsomme sektorer er forsvar, dual-use, it-sikkerhed,
kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.
Da investeringsscreeningsloven blev fremsat for Folketinget i
2021, havde regeringen fastlagt en definition på kritisk
infrastruktur i Danmark på baggrund af en tværministeriel
arbejdsgruppes anbefaling. Den definition blev anvendt i loven.
Kritisk infrastruktur er defineret som:
”Infrastruktur –
herunder
faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver
eller
stemmerettighederne
i
den
danske
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
6/10
samt serviceydelser
som er nødvendige for at opretholde eller
genoprette samfundsvigtige funktioner”.
De samfundsvigtige
funktioner
findes under forskellige
sektorer.
Et eksempel på en samfundsvigtig
funktion
er
”offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, som defineret ved lov om sikkerhed i net og tjenester”.
Den funktion ligger inden for den samfundsvigtige
sektor
”informations-
og kommunikationsteknologi”.
Det er dermed denne definition på, og tilgang til identificeringen
af, kritisk infrastruktur, som anvendes i arbejdet med
investeringsscreeningssager.
I investeringsscreeningssager vil en dansk virksomhed altså
eksempelvis anses for at være inden for kritisk infrastruktur, hvis
den er
nødvendig
for at opretholde eller genoprette ”offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som
defineret ved lov om sikkerhed i net og tjenester”.
Ved behandling af investeringsscreeningssagerne indhenter
Erhvervsstyrelsen høringssvar fra relevante myndigheder,
herunder efterretningstjenesterne og sektormyndighederne på
det pågældende område.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
7/10
Sektormyndighederne vil her foretage en konkret vurdering af,
hvad der anses for kritisk infrastruktur i henhold til
investeringsscreeningsloven
forbindelse med høringen.
Men jeg vil gerne igen slå fast, at jeg ikke kan udtale mig om
konkrete og verserende sager. Heller ikke hvordan specifikke
virksomheder i den forbindelse kategoriseres.
Og som det tidligere er svaret Folketingets Finansudvalg i 2024
om TDCs ejerforhold, så ønsker Regeringen ikke at kommentere
på konkrete ejerforhold i en privatejet, kommerciel virksomhed,
der opererer på konkurrenceudsatte markeder. Herunder om der
kan være tale om ejerskab af kritisk infrastruktur i Danmark eller
ej.
En helt central pointe her i dag er:
At
en
investering,
der
er
omfattet
af
baggrund
af
en
række
vejledende kriterier, som Erhvervsstyrelsen fremsender i
investeringsscreeningsloven, må ikke gennemføres, før der
foreligger en tilladelse til investeringen efter loven.
Det er helt afgørende.
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
8/10
Og det er altså Erhvervsstyrelsen, der foretager den konkrete
vurdering af om en investering udgør en trussel. Det gør
styrelsen ud fra høringer af efterretningstjenesterne og relevante
sektormyndigheder.
Hvis en investering ikke udgør en trussel, udstedes en tilladelse
til investeringen.
Hvis en investering derimod vurderes at udgøre en trussel mod
national sikkerhed eller offentlig orden, er der mulighed for at
gribe ind.
Her
kan
Erhvervsstyrelsen
forhandle vilkår
med
den
udenlandske investor for at afværge truslen.
Hvis det ikke er muligt, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for
erhvervsministeren, som kan fastsætte vilkår for en investerings
gennemførelse eller give afslag på investeringen.
Der er altså efter loven en helt klar proces for, hvordan denne
type investeringer håndteres.
[Teleområdet og den sektorspecifikke regulering]
Ressortansvaret for teleområdet er i dag delt mellem
Digitaliseringsministeriet, der er ansvarlig for sager vedrørende
teleforsyningen, herunder bl.a. for sikring af uafbrudt adgang til
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
9/10
112, og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der er
ansvarlig for sikkerhed og beredskab i telesektoren.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for
samrådet i dag oplyst, at TDC NET, der en del af TDC Group,
er
en
udbyder
af
offentligt
tilgængelige
elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, som defineret ved § 2, nr. 3, i
lov om sikkerhed i net og tjenester.
Det følger direkte af investeringsscreeningsreglerne, at kritisk
infrastruktur
efter
investeringsscreeningsloven
omfatter
virksomheder og enheder, der er nødvendige for at opretholde
eller genoprette samfundsvigtige funktioner blandt andet inden
for informations- og kommunikationsteknologi, herunder
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og dybt
afhængig
af
en
velfungerende
digital
infrastruktur.
Konsekvenserne kan derfor være store for både samfundets
funktion og sikkerhed, hvis telesektorens kommunikationsnet og
-tjenester forstyrres.
Bl.a. derfor eksisterer der på Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskabs område en omfattende regulering af sikkerhed og
OFFENTLIG
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm., om hvordan ministeren vurderer risikoen for, at en udenlandsk kapitalfond med kortsigtede økonomiske interesser får kontrol over centrale dele af dansk kritisk infrastruktur, såsom mobil- og telenetværk, herunder eventuelle sikkerhedsmæssige konsekvenser, f.eks. i forhold til nødopkald til 112 tjenesten
10/10
beredskab i telesektoren, herunder bl.a. om leverandørsikkerhed
i den kritiske teleinfrastruktur.
Reglerne giver bl.a. Styrelsen for Samfundssikkerhed mulighed
for at gribe ind over for aftaler, der vedrører kritiske
netkomponenter, systemer og værktøjer og driften af dem, hvis
aftalen vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.
Udbydere af kommunikationsnet- og tjenester efter det såkaldte
NIS 2-direktiv er også udpeget som en sektor af særligt kritisk
betydning.
[Afslutning]
Jeg vil gerne slutte, hvor jeg startede i dag.
Investeringsscreening er et afgørende redskab til at forhindre
trusler mod Danmarks sikkerhed og offentlige orden.
Det er helt essentielt for os i det verdensbillede, vi står midt i.
Og hvad angår den omtalte sag kan jeg ikke udtale mig
yderligere af de grunde, jeg har fremført i dag.
Tak for ordet.
OFFENTLIG