Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
12. august 2025
Besvarelse af spørgsmål 216 stillet af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
den 17. juni 2025.
Spørgsmål 216:
Vil ministeren oplyse, om foreninger med en begrænset økonomi er und-
taget kravet om at indføre et digitalt bogføringssystem?
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, som har oplyst føl-
gende:
”Foreninger
har kun pligt til at bruge et digitalt bogføringssystem, hvis de
er bogføringspligtige efter bogføringsloven, og i så fald kun hvis de har
erhvervsaktivitet af et omfang, der har oversteget en nettoomsætning på
300.000 kr. årligt i de seneste to år.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at foreninger, der udelukkende
har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål, ikke er bogfø-
ringspligtige og dermed heller ikke har pligt til at bruge et digitalt bogfø-
ringssystem. Herunder hører f.eks. idrætsforeninger i det omfang disse
ikke opererer professionelt.
Det forhold, at f.eks. en idrætsforening eller en ejerforening modtager kon-
tingent fra sine medlemmer, medfører ikke i sig selv, at foreningen kan
anses for erhvervsdrivende. Sådanne foreninger vil derfor ikke være bog-
føringspligtige og har dermed heller ikke pligt til at bruge et digitalt bog-
føringssystem.
Hvis en forening derimod udfører egentlig erhvervsdrift, vil den være om-
fattet af loven, herunder fra 1. januar 2026 kravet om et digitalt bogførings-
system, hvis nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår over-
stiger 300.000 kr. Som eksempler på egentlig erhvervsdrift kan nævnes
drift af en webshop eller et spisested. Det fremgår af lovbemærkningerne,
at enkeltstående erhvervsaktiviteter uden hensigt til at drive egentlig er-
hvervsdrift fremover, ikke medfører at en forening anses for erhvervsdri-
vende. Som eksempel kan nævnes afholdelse af lejlighedsvise markeder,
f.eks. loppemarked, eller lejlighedsvise lotterier, f.eks. bankospil.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk