Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. juni 2025
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 22. maj
2025.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere det materiale, som Fonden for Entreprenør-
skab, Dansk Erhverv, Amina Ahmed og Memet Ahmed fremlagde ved de-
res foretræde for udvalget den 22. maj 2025, herunder forslaget om indfø-
relse af en ny juridisk selskabsform kaldet "Junior Virksomhed", der er in-
spireret af svenske og norske ordninger, jf. ERU alm. del bilag 185?
Svar:
Regeringen er helt enig i, at vi skal arbejde med at fremme iværksætteri
blandt de unge i Danmark. Det skal vi blandt andet ved at præsentere de
unge for iværksættervejen som en mulig karrierevej tidligt i deres uddan-
nelsesforløb, og det skal ske bredt i uddannelsessystemet.
I vores iværksætterudspil og den efterfølgende politiske aftale om Iværk-
sætterpakken indgår en række initiativer målrettet unge iværksættere, ek-
sempelvis gennem styrket iværksætteriundervisning i folkeskolen, så flere
unge tidligt introduceres til iværksætteri som en potentiel levevej.
Som reglerne er i dag, kan børn og unge under 18 år ikke stifte eller drive
et aktie- eller anpartsselskab, men de kan oprette enkeltmandsvirksomhe-
der med tilladelse fra Familieretshuset. Tilladelsespraksissen er dog restrik-
tiv og forudsætter normalt, at den unge har en uddannelse, som er relevant
i forhold til virksomheden. Derudover må virksomheden ikke medføre
større økonomisk risiko for den mindreårige, og overvejelser, undersøgel-
ser og planlægning skal være tilstrækkeligt fyldestgørende til, at alle risici
kan overskues.
Det kan have en negativ indvirkning på børn og unges lyst til at starte deres
egen virksomhed. Derfor vil regeringen nu undersøge nærmere, om vi i
Danmark kan indføre en model, som kan give børn og unge under 18 år
mulighed for, som en del af et uddannelsesforløb, at starte deres egen virk-
somhed. Forslaget fra Fonden for Entreprenørskab, Dansk Erhverv, Amina
Ahmed og Memet Ahmed vil vi tage med i dette arbejde.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk