Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3031772_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
28. maj 2025
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 202 (Alm. del) af 2. maj
2025 stillet efter ønske fra Pernille Vermund (LA)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til omfanget af offentlige myndigheders for sene
betalinger til private virksomheder for varer og tjenesteydelser? Der henvises til
artiklen fra Berlingske ”Staten er en dårlig betaler og kritiseres for at have en
”storebrormentalitet” – kan koste virksomheder livet” fra den 25. april 2025.
Svar
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at min holdning er, at regninger skal betales
inden for den aftalte frist. Det gælder også for offentlige myndigheder.
Økonomistyrelsen har de seneste år opfordret statslige institutioner til at frem-
rykke betaling af modtagne fakturaer, så de betales, når de er modtaget og god-
kendt, således at de ikke skal afvente sidste betalingsdag. Det må dog forventes, at
der fortsat i et vist omfang vil være fakturaer, der ikke betales på den angivne be-
talingsdag, fx fordi der er en tvist om det leverede.
Rigsrevisionen har undersøgt statens betalingsadfærd, og i sin beretning nr.
6/2024 konkluderer de,
at
i 2023 betalte ministerierne og deres underliggende
myndigheder og institutioner 89 pct. af alle fakturaer inden for en betalingsfrist på
30 dage, og
at
staten i gennemsnit brugte 45 dage på at sagsbehandle de fakturaer,
der blev betalt senere end 30 dage.
Det fremgår af beretningen vedrørende 2023, at der var betydelig variation på
tværs af ministerierne - nogle betalte stort set alle fakturaer til tiden, mens andre
betalte 15 pct. eller flere for sent.
Alle ministre omfattet af undersøgelsen i 2023 har på baggrund af beretningens
konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger hertil redegjort for iværksatte og
påtænkte initiativer til overholdelse af betalingsfrister, herunder styrket fokus på
processer og opfølgning.
Det gælder også for Finansministeriet, hvor der er igangsat et internt arbejde med
at få forbedret betalingsadfærden. Hertil vil Statens Administration i 2025 sætte
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm., om ministerens holdning til omfanget af offentlige myndigheders for sene betalinger til private virksomheder for varer og tjenesteydelser
Side 2 af 2
fokus på ansvarsfordelingen og processerne for betalingsadfærd mellem egne ser-
vices og de ministerier, de betjener.
Rigsrevisionen har i sit opfølgende notat fra april 2025 gennemgået de initiativer,
som ministrene har svaret Statsrevisorerne, at de har iværksat eller vil iværksætte
som følge af beretningens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger.
Rigsrevisionen finder i opfølgningen, at ministrene har redegjort for, hvordan mi-
nisterierne vil følge op på de væsentligste kritikpunkter i beretningen og Statsrevi-
sorernes bemærkninger. Ministrene har vurderet behovet for initiativer til at sikre
rettidig betaling, og en række ministre har på baggrund heraf gennemført eller
planlagt en række konkrete initiativer for at mindske andelen af fakturaer, der bli-
ver betalt for sent.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes for fire ministe-
rier, mens man fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om de
resterende ministeriers arbejde med at sikre, at fakturaer fra private leverandører
bliver betalt til tiden.
Det er på den baggrund min opfattelse, at der i staten er fokus på at sikre, at fak-
turaer bliver betalt til tiden, og at ministerierne følger op på det.
Jeg kan oplyse, at der allerede er vejledning på Økonomistyrelsens hjemmeside
om rettidig betaling, herunder en vejledning om betalingsfrister og opkrævning af
gebyrer ved forsinket betaling, og at Rigsrevisionens beretning ikke har givet an-
ledning til yderligere initiativer, end der allerede er taget for at sikre rettidig beta-
ling.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister