Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 200 alm. del stillet af udvalget den 30. april
2025 efter ønske fra Betina Kastberg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere SMVdanmarks analyse af sagsbehandlerkultu-
ren i det offentlige og redegøre for, hvad ministeren har tænkt sig at gøre
for at skabe en mere erhvervsvenlig kultur i den offentlige sektor, jf. tema-
analysen ”SMV’erne
- Oplever store problemer i mødet med den offentlige
sagsbehandlerkultur”, SMVdanmark, april 2025?
Svar:
Som erhvervsminister har jeg stort fokus på at skabe de bedst mulige ram-
mevilkår for dansk erhvervsliv, og virksomhederne skal naturligvis opleve
et professionelt og godt samarbejde med det offentlige. I det arbejde er af-
skaffelse af bøvl og byrder en kerneprioritet.
Jeg noterer mig, at ifølge SMVdanmarks analyse af sagsbehandlerkulturen
i det offentlige mener hovedparten
af SMV’erne,
at kvaliteten i kontakten
med de offentlige myndigheder er overvejende god. For så vidt angår den
andel af SMV’er, der har oplevet en mindre tilfredsstillende kontakt i den
offentlige sagsbehandling, er det åbenbart, at ingen bør opleve at blive talt
ned til eller føle sig intimideret i mødet med det offentlige sagsbehandlings-
system.
Erhvervsministeriet arbejder løbende med at gøre det så let som muligt for
virksomheder at have et godt og tillidsfuldt samarbejde med det offentlige
og benytte sig af ministeriets tilbud.
Virk.dk bidrager f.eks. til at lette virksomhedernes indberetninger ved at
gøre det lettere og hurtigere for virksomhederne at efterleve krav og frister
fra det offentlige. Det sker ved at samle alle de selvbetjeningsløsninger, de
skal bruge i en ensartet, høj digital kvalitet, som lever op til krav om bru-
gervenlighed, og hvor det er let for virksomhederne at forstå, hvad de skal
gøre.
Regeringen har også i regi af Iværksætterstrategien taget initiativ til at give
den enkelte virksomhed et overblik på Virk.dk over deres frister og sager
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk