Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3029659_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Dato: 26-05-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: KRPP
Sagsnr.:2025 - 4851
Dok. nr.: 337901
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 198 (Alm. del), som Folketingets
Erhvervsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. april.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 198:
”Vil
ministeren oplyse, hvor store indtægterne er fra bøder som Sikkerhedsstyrelsen,
Skattestyrelsen eller Forbrugerombudsmanden har tildelt onlineforhandlere af
nikotinposer og puffbars siden den 1. januar 2024, og giver det ministeren anledning
til at prioritere flere ressourcer til håndhævelsesindsatsen med tanke på at bødernes
størrelse?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen og
Forbrugerombudsmanden. Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende, som jeg vil
henholde mig til:
”Sikkerhedsstyrelsen
har i perioden 1. januar 2024 til 9. maj 2025 efter online tilsyn
med e-cigaretter, tobak, tobakssurrogater samt alderskontrol indstillet til bøde i 62
sager. Politiet har i 2024 afgjort otte sager vedrørende e-cigaretter, tobak eller
tobakssurrogater ved bøde til en samlet sum af 95.000 kr. De resterende sager er
endnu ikke afgjort. Der gøres opmærksom på, at nogle sager, der er afgjort i 2024,
vedrører forhold fra før d. 1. januar 2024.
Det er anklagemyndigheden og domstolene, der træffer den endelige afgørelse i
sagerne.
Sikkerhedsstyrelsen udsteder ikke bødeforlæg, men indstiller i stedet til bøder
igennem Politiet. Der henvises til svar på spørgsmål nr. 191.
Sikkerhedsstyrelsen har ikke registreret detaljeret, hvorvidt en overtrædelse af
reglerne omhandler de to specifikke produkttyper, hhv. nikotinposer eller engangs e-
cigaretter (f.eks. puffbars). Overtrædelserne, hvor der er indstillet til bøde, er mere
generelle regler, der inkluderer flere produkttyper end de omtalte to specifikke
produkttyper. Derfor afspejler tallene det generelle billede for tobaksprodukter,
tobakssurrogater samt elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.”
Forbrugerombudsmanden oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Forbrugerombudsmanden havde ikke hjemmel til at udstede bøder før 2025.
Forbrugerombudsmanden har derfor ikke haft en indtægt fra bøder udstedt til
onlineforhandlere i 2024.
ERU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm., om hvor store indtægterne er fra bøder som Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen eller Forbrugerombudsmanden har tildelt onlineforhandlere af nikotinposer og puffbars siden den 1. januar 2024
Forbrugerombudsmanden har i perioden 1. januar 2024 til 9. maj 2025 taget sager op
over for syv onlineforhandlere af elektroniske cigaretter og nikotinposer for
overtrædelse af reklameforbuddet. Sagerne er fortsat verserende. Der er på
nuværende tidspunkt indgivet politianmeldelse i to af disse sager, hvoraf den ene er
berammet til behandling ved domstolene i januar 2026.
Domstolene har i 2024 afgjort én sag vedrørende e-cigaretter ved bøde af 10.000 kr.
Der gøres opmærksom på, at sagen vedrører forhold fra før d. 1. januar 2024.”
Jeg kan supplerende oplyse, at de skærpede bødestørrelser ved salg af tobaks- og
nikotinprodukter, som er ulovlige at markedsføre i Danmark, samt ved salg af tobaks-
nikotinprodukter til mindreårige trådte i kraft d. 1. januar 2025. Bødeniveauet starter
i udgangspunktet på 50.000 kr. og starter ved anden overtrædelse i udgangspunktet
på 65.000 kr.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2