Erhvervsudvalget 2024-25
ERU Alm.del
Offentligt
3014205_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Cirkulær økonomi
J.nr. 2025 - 2667
Den 2. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 175 (ERU alm. del) stillet den 8. april
2025 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 175
Vil ministeren redegøre for, hvilke undtagelsesmuligheder og hvilken fleksibilitet
der konkret henvises til i besvarelse af ERU spørgsmål 131 (alm. del) stillet den 12.
februar 2025?
Svar
Emballageforordningen er som udgangspunkt direkte gældende i Danmark, men
idet den indeholder nationale muligheder for undtagelser samt artikler, som
overlapper med gældende dansk lov, skal der tages stilling til en række forhold i
implementeringen. Nedenfor beskrives de væsentligste undtagelsesmuligheder og
national fleksibilitet i emballageforordningen:
-
Mulighed for undtagelse fra forbud mod engangsplastemballager for at
adskille økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt (artikel 25). Mulighed
for undtagelse fra forbud mod engangsplastemballager for at forebygge
madspild (artikel 25)
Mulighed for undtagelse fra forbud mod engangsemballage på salgsstedet
hos bl.a. caféer og restauranter (artikel 25)
Mulighed for undtagelse for øer med under 2000 indbyggere fra
genbrugsmål for drikkevareemballager (artikel 29)
Mulighed for gruppering af virksomheder ift. efterlevelse af genbrugsmålet
for drikkevareemballager (artikel 29)
Fleksibilitet vedr. incitamenter til gratis postevand (artikel 43)
Fleksibilitet vedr. indsamling af emballage i det offentlige rum (artikel 48)
Fleksibilitet vedr. forkøbsret til genanvendt materiale (artikel 48)
-
-
-
-
-
-
Regeringen vil tage stilling til brugen af ovenstående undtagelsesmuligheder og
fleksibilitet i forbindelse med implementeringen.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk