Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 170 alm. del stillet af udvalget den 20. marts
2025 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at alle erhvervsdrivende i Danmark som har Dan-
kort firmakort
–
hvor kunden ikke pålægges gebyrer i samme omfang
–
har
fået besked fra deres bank om, at de skal udskiftes med rene Visa eller Ma-
stercard firmakort? Og vil ministeren redegøre for, hvilken ændring dette
forårsager ift. gebyrer og omkostninger for de erhvervsdrivende?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at landets pengeinstitutter skulle have skrevet til
deres erhvervskunder, at Dankort firmakort skal udskiftes med rene Visa
eller Mastercard firmakort. Men jeg henviser til det svar, som jeg har ind-
hentet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til besvarelsen af ERU
spørgsmål 171 alm. del.
Hvis et pengeinstitut vælger at tilbyde ét firmakort frem for et andet, så kan
det have betydning for, hvad erhvervsdrivende skal betale for kortet til pen-
geinstituttet. Hvis en erhvervsdrivende oplever, at virksomhedens pengein-
stitut ikke tilbyder den ønskede betalingsløsning, så kan virksomheden af-
søge markedet og indhente tilbud fra andre pengeinstitutter.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk