Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3025391_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1864
Doknr.
138182
Dato
21-05-2025
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 25. april 2025.
Spørgsmål nr. 89:
”I
ministerens svar på DIU alm. del
spørgsmål 9 svarede ministeren, at hun gerne vil tage ini-
tiativ til at rejse en diskussion i EU om GDPR og balancen i forhold til innovation "så GDPR ikke
utilsigtet hæmmer europæisk innovation og konkurrenceevne". I hvilken sammenhæng og
hvordan har ministeren helt konkret planer om at sætte denne diskussion på dagsordenen
under det danske EUformandskab?”
Svar:
Som EU-formandskab har Danmark en sjælden mulighed for at kunne sætte EU-dagsordenen.
En af mine hovedprioriteter bliver at styrke Europas digitale konkurrenceevne, et tema, som
jeg løbende har bragt op med de andre EU-lande og Kommissionen. Herunder som led i forbe-
redelserne af formandskabet.
Under selve formandskabet vil jeg på det formelle telerådsmøde i december 2025 samle de
europæiske ministre og Kommissionen for at drøfte, hvordan vi forenkler den digitale regule-
ring og reducerer byrderne for virksomhederne. Her vil jeg særligt pege på behovet for et
mere velfungerende digitalt indre marked
som fremhævet i Draghi og Lettas rapporter
og
hvordan den eksisterende digitale regulering i for ringe grad understøtter investeringer, inno-
vation og vækst. Det skal vi tage alvorligt.
Som led i formandskabet vil jeg også arbejde for vedtagelse af rådskonklusioner om digital
konkurrenceevne, der sender et klart signal til Kommissionen om at løfte ambitionsniveauet
for regelforenkling og byrdelettelse på det digitale område
herunder også styrkelse af balan-
cen mellem databeskyttelse og innovation.
Det er
en central opgave at sikre, at EU’s digitale regulering
fremmer innovation og gør det
lettere at omsætte ny teknologi til konkrete løsninger til gavn for hele vores samfund.
Med venlig hilsen
Caroline Stage