Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 1864
Doknr.
138182
Dato
21-05-2025
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 25. april 2025.
Spørgsmål nr. 88:
”I
ministerens svar på DIU alm. del
–
spørgsmål 7 oplyser ministeren, at "vores velfærd af-
hænger i høj grad af, at vi i EU og Danmark udnytter potentialet i kunstig intelligens". Samtidig
er der en stigende debat i EU om, hvorvidt vores fælles AI regler blev vedtaget for forhastet,
om de overlapper med allerede eksisterende regulering, og om de allerede er forældede
–
fordi reguleringen går på selve teknologien i stedet for på risikoen som ellers var udgangs-
punktet. Vi ser f.eks. europæiske sværvægtere som Siemens udtale sig i The Economist og ef-
terlyse et egentligt moratorium for EU’s AI-regler.
Har ministeren overvejet, om vi bør genbe-
søge den hastige AI-regulering og eventuelt justere grundlæggende på dele af den, frem for at
søsætte den i sin nuværende form og risikere flere vækstbarrierer og overlappende lovgiv-
ning?”
Svar:
Jeg er enig i, at vi løbende skal evaluere den digitale regulering - herunder AI-forordningen -
for at sikre, at den fremmer innovation og vækst og ikke skaber unødige barrierer. Derfor bak-
ker jeg også op om Kommissionens igangværende digitale
“fitness-check”, som ser på, om
de
europæiske regler på det digitale område kan forenkles.
Jeg mener dog ikke, at der er behov for at ændre de grundlæggende principper i AI-forordnin-
gen. Den er netop baseret på en risikobaseret tilgang og regulerer visse anvendelser af kun-
stig intelligens og regulerer ikke teknologien som sådan, hvilket også var en hovedprioritet for
Danmark i forhandlingerne. Målet er at fremme ansvarlige og tillidsvækkende AI-løsninger,
som efter min opfattelse er afgørende for en bred og hurtig udbredelse. Det kan i sig selv
styrke konkurrenceevnen, fordi tillid til teknologien bliver en stadig vigtigere faktor.
Selvfølgelig skal vi være åbne for justeringer, hvis reglerne overlapper anden lovgivning, eller
hvis implementeringen bliver for tung. Jeg er derfor også klar til at udskyde ikrafttrædelsen,
hvis standarderne ikke er parat i tide. Men et moratorium vil efter min opfattelse skabe større
usikkerhed - ikke mindre. Det, der er brug for nu, er klare og fælles spilleregler, så virksomhe-
der trygt kan investere i og anvende kunstig intelligens i Europa.
Med venlig hilsen
Caroline Stage