Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3027002_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
22. maj 2025
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 87 (Alm.
del) af 24. april 2025
Spørgsmål
Hvilken usikkerhed er der forbundet med udviklingstiden, økonomien og kravene
til it-systemet? Og er der en plan for at håndtere den situation, hvor udviklingen
eller anskaffelsen af standard-it-systemet måtte blive forsinket
både mht. at fast-
holde driften og den økonomiske ramme?
Svar
Finansministeriet har ansvaret for de overordnede styringsmæssige rammer på it-
området (fx bevillingsreglerne), men det er de enkelte ministerier og underlig-
gende myndigheder, som har ansvaret for at indkøbe fagspecifikke it-løsninger og
drive egne it-projekter. It er en integreret del af ministeriernes opgaveløsning, og
ministerområderne kender deres egne it-landskaber og behov for it-understøttelse
bedst. Usikkerhed om tidsplan, økonomi og projektomfang samt eventuel håndte-
ring heraf vil i høj grad være projektspecifikke størrelser, som forudsætter kend-
skab til det fagområde, som it-systemet knytter sig til.
Der henvises til Budgetvejledning 2021, herunder punkt 2.2.18, der beskriver de
overordnede styringsmæssige rammer for afholdelse af udgifter i staten til it-pro-
jekter, it-anskaffelser og drift og vedligehold af it-systemer, herunder rammer for
forelæggelser for Folketingets Finansudvalg.
Finansministeriet sekretariatsbetjener Statens It-råd, som følger og rådgiver de
statslige institutioner om it-styring. Statens It-råd oplyser:
”Det er
Statens It-råds erfaring, at der kan være forskellige usikkerheder forbun-
det med scope, tidsplan og økonomi i forbindelse med erhvervelsen af et it-sy-
stem. Usikkerhederne afhænger af omstændighederne i den specifikke erhvervelse,
herunder om der tilvejebringes et standard it-system, eller der udvikles et nyt it-sy-
stem. Statens It-råd erfarer hertil, at eksisterende it-løsninger, der skal erstattes af
nye it-løsninger, kan videreføres eller levetidsforlænges midlertidigt i tilfælde af
forsinkelser forbundet med erhvervelsen af en ny it-løsning.”
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om hvilken usikkerhed er der forbundet med udviklingstiden, økonomien og kravene til it-systemet
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister