Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3018388_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1544
Doknr.
133862
Dato
09-05-2025
Svar på spørgsmål fra Jeppe Søe (UFG) stillet den 4. april 2025.
Spørgsmål nr. 83:
”Mener
ministeren, at vi i EU måske var lige hurtige nok til at få lavet nye, meget omfattende
og noget uklare regler omkring kunstig intelligens (AI) set i lyset af, at mange nye AI-relate-
rede teknologier nu kommer senere til EU end til resten af verden, og i betragtning af at 60 af
Europas største firmaer, herunder Novo, for nyligt udsendte en fælles erklæring (EU AI Cham-
pions Initiative), der opfordrede til, at EU bl.a. bør forenkle sine digitale regler, inklusiv i for-
hold til AI, og reducere den regulatoriske usikkerhed?”
Svar:
Det er uhensigtsmæssigt, hvis der opstår uklarheder, som unødigt bremser udbredelsen af fx
nye teknologier, når der indføres ny regulering. Der er tværtimod brug for, at der skabes klar-
hed om særligt de fælles spilleregler på tværs af EU-landende.
Forordningen om kunstig intelligens giver fælles spilleregler for udbredelse og anvendelse af
kunstig intelligens i EU og skaber en vigtig og nødvendig sikkerhed for både virksomheder og
borgere, hvilket er afgørende for at skabe et stabilt og pålideligt marked.
Det er dog vigtigt at understrege, at balancen mellem regulering og innovation er afgørende,
da teknologien udvikler sig hurtigt. EU's tilgang bør derfor være fleksibel nok til at tilpasse sig
denne udvikling. Med en god balance mellem innovation og ansvarlighed vil forordningen
skabe et fundament for ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens og understøtte anvendel-
sen og udbredelsen af teknologien i Europa.
Med venlig hilsen
Caroline Stage