Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3018392_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1544
Doknr.
133862
Dato
09-05-2025
Svar på spørgsmål fra Jeppe Søe (UFG) stillet den 4. april 2025.
Spørgsmål nr. 81:
”EU-Kommissionen
har annonceret en tiltrængt oprydning i EU's mange regler, og ligesom
man netop har haft fokus på bæredygtighedsområdet, har man nu erklæret, at man vil se det
digitale område efter i sømmene senere i år med et såkaldt fitness-check og en digital omni-
buspakke. Set i lyset af kunstig intelligens’
(AI) vækstpotentiale, og at EU i høj grad har brug
for øget produktivitet og vækst, mener ministeren så ikke, at det kunne give mening at inklu-
dere store dele (ikke blot i forhold til f.eks. små og mellemstore virksomheder og basalt bu-
reaukrati) af den nye "AI Act" i det kommende fitness-check og omnibus, så vi kan være helt
sikre på, at vores nye AI-regler ikke spænder ben for innovation og ny teknologi, sådan som
Draghi-rapporten har påpeget at EU's regler ofte gør? Hvilket ambitionsniveau forventer og
ønsker ministeren af det digitale fitness-check, når det kommer til AI-området?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er afgørende, at vi styrker vilkårene for europæiske virksomheder og
sikrer en bedre digital konkurrenceevne. Det er en af mine vigtigste prioriteter som digitalise-
ringsminister. Draghi- og Lettarapporterne har vist, at EU står over for et efterslæb, når det
gælder rammer for investeringer, innovation og vækst, som vi skal tage alvorligt. Og det gør
mine europæiske kollegaer heldigvis også. Derfor ser jeg det som en central opgave at sikre,
at EU’s digitale regulering fremmer innovation og gør det lettere at omsætte ny teknologi til
vækst og konkrete løsninger i både erhvervsliv og samfund.
Når det er sagt, bakker Danmark op om forordningen om kunstig intelligens, som er en vigtig
ramme for at fremme udvikling og anvendelse af ansvarlig og tillidsvækkende kunstig intelli-
gens i EU. Det er en stor fordel, at danske virksomheder fremover møder de samme regler for
brugen af kunstig intelligens på tværs af Europa.
Det er velkomment, at Kommissionen gennem det digitale fitness-check vil evaluere den sam-
lede digitale regulering
herunder også konsekvenser for innovation og vækst. Vi skal hele
tiden sikre, at EU-regler understøtter udvikling og anvendelse af ny teknologi, ikke hæmmer
den. Derfor er det vigtigt, at forordningen om kunstig intelligens
som al anden regulering
løbende vurderes og justeres, hvis der viser sig uhensigtsmæssigheder. Danmark vil opfordre
til et ambitiøst, fordomsfrit og balanceret fitness-check, der både styrker innovation og re-
spekterer borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed.
Med venlig hilsen
Caroline Stage