Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3011558_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 1620
Doknr.
134693
Dato
29-04-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 1. april 2025.
Spørgsmål nr. 80:
”Mener
ministeren, at det bør være private aktører eller de offentlige myndigheder selv, der
skaber overblik over anvendelsen af kunstig intelligens i det offentlige? Hvis det er de offent-
lige myndigheder, hvordan vil ministeren sikre, at denne opgave varetages på en måde, der
understøtter demokratiske principper og gennemsigtighed? Ministeren bedes i sin besvarelse
forholde sig til den nyligt lancerede database ”Offentlige AI” (offentlig-ai.dk).”
Svar:
Jeg mener ikke, at det er statens opgave at vedligeholde og drive en landsdækkende database
over kunstig intelligens i den offentlige sektor. Vi skal passe på med at opbygge nye, ressour-
cekrævende administrative opgaver, særligt hvis der allerede findes gode initiativer på områ-
det.
I den forbindelse vil jeg gerne anerkende både det juridiske fakultet på Københavns Universi-
tet for initiativet til
offentlig-ai.dk
og KL's arbejde med deres database. Begge projekter er
gode eksempler på, hvordan vi kan dele erfaringer og best practice
både når det går godt,
og når noget ikke virker efter hensigten.
Det er helt afgørende, at vi lærer af hinanden og bruger hinandens løsninger, frem for at op-
finde den dybe tallerken hver gang. Derfor opfordrer jeg også alle kommuner og offentlige
myndigheder til aktivt at bidrage til disse databaser. Og som led i den nationale task force for
kunstig intelligens følger vi naturligvis bredt med i kommunale og statslige AI-initiativer
netop for at sikre gennemsigtighed, erfaringsudveksling og sikre fremdrift på dette vigtige
område.
Med venlig hilsen
Caroline Stage