Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 900
Doknr.
127955
Dato
04-04-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 12. marts 2025.
Spørgsmål nr. 70:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt regeringen ser en mulighed for at løse udfordringen med de
tre visningsklienter for Digital Post i forbindelse med arbejdet med den næste fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi fra 2026 og frem?”
Svar:
Regeringen er opmærksom på, at det for nogle borgere kan opleves som forvirrende, at der er
mere end én platform til at tilgå Digital Post fra offentlige myndigheder.
Da Digitaliseringsstyrelsen i 2020 indgik kontrakt med Netcompany om at levere en ny Digital
Post-løsning, muliggjorde ordningen med kommercielle visningsklienter, at e-Boks kunne fort-
sætte med at vise Digital Post fra det offentlige. Ligeledes muliggjorde det, at Netcompany
kunne vise Digital Post fra det offentlige på deres private visningsklient mit.dk. Endvidere be-
tød ordningen, at der blev etableret et frit marked for digital post fra private virksomheder.
Ifølge lov om Digital Post fra offentlige afsendere er alle visningsklienter retligt sidestillet, og
borgernes retsstilling er den samme, uanset hvilken visningsklient de anvender.
Introduktionen af kommercielle visningsklienter har derudover muliggjort, at borgere og virk-
somheder kan læse Digital Post fra det offentlige på den platform, de ønsker, uafhængigt af
hvilken leverandør, der måtte vinde et udbud på et givent tidspunkt. Derudover bidrager mo-
dellen til, at de forskellige platforme udvikler bedre services til brugerne, da der nu er konkur-
rence på området.
Der er for nuværende ikke planer om, at der i regi af den næste fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi for 2026 og frem vil ske ændringer i antallet af visningsklienter, hvorfra man som
borger kan tilgå sin Digital Post fra offentlige myndigheder.
Med venlig hilsen
Caroline Stage