DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om kommentar til notat, hvor forskere inden for datalogi, it og digital sikkerhed analyserer svaret på DIU alm. del, spørgsmål nr. 160 om chatkontrol

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Digitalisering og It

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2025

Kontoret for EU-lovgiv-

ning

Ida Helene Bendtsen Høi-

berg

2025-11905

3870139

Besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for

Digitalisering og It

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 2. ok-

tober 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om kommentar til notat, hvor forskere inden for datalogi, it og digital sikkerhed analyserer svaret på DIU alm. del, spørgsmål nr. 160 om chatkontrol

Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering

og It:

”Vil ministeren kommentere vedlagte notat, hvor forskere inden

for datalogi, it og digital sikkerhed analyserer svaret på DIU

alm. del, spørgsmål nr. 160 – og herunder konkret forholde sig

til følgende:

– At den foreslåede client-side-scanning, jf. punkt A, B og C,

bryder med ”end-to-kryptering”, da andre end modtager og

afsender vil kunne se indholdet, idet der indføres scanning

på klientsiden?

– At der – uagtet introduktionen af begrebet client-side-scan-

ning – er tale om overvågning, jf. punkt C?

– At det vil være tjenesteudbyderen – og dermed techgigan-

terne – der i praksis skal foretage scanning af afsendt ind-

hold, jf. punkt D, og at der dermed introduceres en mulig-

hed for, at tjenesteudbyderen kan indsamle mere data end

ønsket?

– At brugerne skal samtykke til scanning for at kunne an-

vende en tjeneste, jf. punkt E og F, og at man reelt må ac-

ceptere scanning for at kunne sende billeder?

– At der indirekte gives mulighed for at scanne tekst, og at

scanningen vil kunne udvides til også at omfatte andre dele

end URL’er i teksten, jf. punkt G?

– At det vil være muligt for borgere at vælge kommunikation-

stjenester, der ikke er placeret i EU og derfor ikke scannes

– eller at der alternativt vil skulle indføres reel censur, jf.

punkt H?

– Hvordan ministeren forholder sig til argumentationen om,

at der ved indførelse af client-side-scanning sker en over-

trædelse af brevhemmeligheden, jf. grundlovens § 72 og

straffelovens § 263, da kommunikationen ikke længere vil

være privat, jf. punkt I?

– Er det korrekt forstået, at ministeren i DR’s udsendelse

Prompt har udtalt, at det helt generelt er en forkert opfat-

telse, at borgerne skal have ret til at kommunikere via en

krypteret app, jf. punkt I?

– At det vil være tale om en meget ineffektiv og ressource-

krævende løsning at indføre client-side-scanning, jf. punkt

– At GDPR-materiale skal kunne kommunikeres krypteret

via sikker digital post, som brydes ved client-side-scanning,

jf. punkt K?

– At der introduceres en risiko for, at hackere kan udnytte

scanningssoftware, jf. punkt L?

– At politiet vil blive overbebyrdet med flere digitale krimi-

nalitetssager, end man har i forvejen, jf. punkt P?

– At forslaget ikke er proportionalt med den ønskede effekt,

da der skal scannes ca. 290.000 billeder for at kunne finde

Side 2/6

to billeder eller videoer af seksuelle overgreb mod børn, jf.

punkt S?”

Svar

CSA-forordningen er fortsat genstand for forhandlinger i Rådet, hvorfor for-

slaget og dets værktøjer kan ændre sig. Det gælder både i de videre forhand-

linger i Rådet og i de efterfølgende interinstitutionelle forhandlinger med

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Besvarelsen af spørgsmålet tager afsæt i det danske kompromisforslag, som

blev præsenteret for medlemsstaterne i juli 2025. Det kompromisforslag, der

er blevet fremlagt, er udarbejdet med henblik på at opnå tilstrækkelig op-

bakning i Rådet på baggrund af medlemsstaternes synspunkter. Det har

imidlertid vist sig vanskeligt at skabe tilstrækkelig opbakning, og derfor for-

venter det danske formandskab at præsentere Rådet for en ny tilgang. Hvis

formandskabet får opbakning til den ændrede tilgang, vil det betyde, at op-

sporingspåbuddet ikke vil være en del af et nyt kompromisforslag, og at det

derfor fortsat vil være frivilligt for tech-giganterne at opspore materiale med

seksuelt misbrug af børn. Forslaget vil indebære en række forpligtelser for

udbydere af kommunikationstjenester til at bekæmpe udbredelse af materi-

ale med seksuelt misbrug af børn via bl.a. tiltag, som kan begrænse risikoen

for udbredelse såsom frivillig opsporing, rapporteringsforpligtelser og pligt

til at fjerne sådan materiale på deres tjenester.

Der lægges med det danske kompromisforslag fra juli 2025 op til, at alle,

der udbyder relevante tjenester i EU, er omfattet af forordningens anvendel-

sesområde. Det omfatter tjenester, som har en væsentlig tilknytning til EU.

Det kan f.eks. være tjenester, der er etableret i EU, men det kan også være

tjenester, der har et betydeligt antal brugere i en eller flere EU-medlemssta-

ter, eller som målretter sin aktivitet mod én eller flere medlemsstater. At en

tjenesteudbyder ikke er placeret i EU vil med andre ord ikke nødvendigvis

medføre, at tjenesteudbyderen ikke vil skulle efterleve forordningen.

Forslaget lægger op til at indføre en række forpligtelser for udbydere af

kommunikationstjenester i forhold til at forebygge misbrug af deres tjene-

ster i form af deling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn. Hvis

en udbyder ikke overholder forpligtelserne, indebærer forslaget, at myndig-

hederne kan pålægge udbyderen et opsporingspåbud. Hvis en udbyder mod-

tager et opsporingspåbud, skal udbyderen selv opspore spredning af over-

Side 3/6

grebsmateriale med børn på tjenesten i en begrænset periode. Opsporings-

påbuddet skal være målret og indeholde en præcisering af påbuddet til, hvad

der er strengt nødvendigt. Det gælder endvidere, at den myndighed, der ud-

steder opsporingspåbuddet, forud for udstedelsen skal tage konkret stilling

til, at påbuddet er nødvendigt og proportionalt i forhold til de grundlæg-

gende rettigheder, herunder om opsporingspåbuddet kan gøres mindre ind-

gribende i forhold til længden af påbuddet, de anvendte opsporingsteknolo-

gierne eller rækkevidden af påbuddet.

Det følger af kompromisforslaget, at opsporingspåbuddet afgrænses til bil-

leder, videoer og URL’er. URL’er består af en streng af tegn, som til sam-

men udgør en ”adresse”, der angiver den præcise placering af en side eller

fil på internettet. URL’er adskiller sig dermed rent teknisk fra ordinær tekst,

hvorfor det er muligt for tjenester at sondre mellem tekstbeskeder og beske-

der indeholdende links.

Det følger af det danske kompromisforslag, at EU-centeret, som oprettes

med forslaget, skal kunne behandle personoplysninger i det omfang, det er

nødvendigt for udførelsen af centerets opgaver. Centeret må kun behandle

oplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt med henblik på at udføre

en række specificerede opgaver, og centeret må ligeledes også kun opbevare

dataen, så længe det er strengt nødvendigt. Centeret skal således slette op-

lysninger, så snart de ikke længere er strengt nødvendige for udførelsen af

centerets opgaver. I det danske kompromisforslag er der endvidere indført

et yderligere sikkerhedsværn i form af pseudonymisering, således at EU-

centeret ikke får underretninger med personoplysninger i hænde, før cente-

ret har vurderet, at underretningen ikke er åbenbart grundløs.

Der lægges op til at stille en række krav til de opsporingsteknologier, der

anvendes til opsporing. Det er forudsat i kompromisforslaget, at teknologi-

erne ikke må underminere cybersikkerheden, herunder kryptering, eller den

fortrolige kommunikation mellem brugere. I kompromisforslaget er opspor-

ing på tjenester, der anvender end-to-end-kryptering konkret betinget af bru-

gerens forudgående samtykke. Der lægges således op til, at man som bruger

vil kunne sige nej til scanning efter overgrebsmateriale og i så fald alene at

anvende kommunikationstjenesten til tekst- og lydbaseret kommunikation.

I praksis vil tjenesteudbydere med end-to-end-krypterede tjenester kunne

gennemføre opsporingen med såkaldt client-side-scanning, som fungerer

ved, at visuelt materiale og links scannes forud for afsendelse.

Side 4/6

I forhold til, om teknologien, der skal anvendes, reelt findes, har online tje-

nester allerede i dag mulighed for på frivillig basis at foretage en vis scan-

ning efter materiale, der viser overgreb mod børn. Det er en mulighed, der

benyttes af flere tjenester, og som både tech-udbydere, børneorganisationer

og vores myndigheder oplyser fungerer effektivt. Der er imidlertid en mu-

lighed, som står til at bortfalde, når den gældende undtagelse fra e-privacy-

direktivet udløbet i april 2026.

Forslaget indebærer, at der løbende skal udvikles teknologier til opfyldelse

af forordningens formål. Det er således en integreret del af forslaget, at der

stilles krav om udvikling af nye teknologier.

Det er et krav, at EU-Kommissionen tester og godkender den teknologi, der

skal anvendes. Der vil således ikke kunne anvendes teknologier, som ikke

på forhånd er blevet efterprøvet med hensyn til bl.a. sikkerhed og præcision.

Der lægges i forslaget vægt på, at opsporingsteknologierne vedvarende skal

vurderes med henblik på at sikre, at de er tilstrækkeligt pålidelige. Det på-

hviler efter forslaget tjenesteudbyderne at etablere menneskeligt eftersyn

og, i nødvendigt omfang, menneskelig intervention for at undgå, at falske

positiver rapporteres og videreformidles til EU-centret.

Omfanget af ressourcer, der skal anvendes til at behandle eksempelvis ind-

beretninger fra udbydere om opsporet materiale, afhænger af antallet af ind-

beretninger og dermed af det endelige indhold af forordningen. I Kommis-

sionens konsekvensanalyse blev det dog lagt til grund, at EU-centret vil

skulle have mellem 75 og 85 ansatte til håndtering af opsporing, anmeldelse

og fjernelse af materiale.

Det følger desuden af kompromisforslaget, at forordningen skal fortolkes i

overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til pri-

vat- og familieliv og retten til ytrings- og informationsfrihed.

NSK har tidligere oplyst, at den midlertidige frivillige ordning, som giver

tjenesteudbyderne lov til fortsat at detektere, rapportere og fjerne materiale

med seksuelt misbrug af børn, generelt har fungeret tilfredsstillende siden

2021. Det blev samtidig påpeget, at den midlertidige ordning, der bygger på

frivillighed, fører til en uensartet praksis, hvorfor der er behov for en retlig

ramme for opsporing af misbrugsmateriale, som etablerer ensartede forplig-

telser for alle platforme.

Side 5/6

I forhold til spørgsmålet om min medvirken i podcasten ”Prompt” på DR

kan jeg henvise til besvarelsen af 2. oktober 2024 af spørgsmål nr. 1425

(Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg som angår samme udtalelse til et

andet medie.

Side 6/6