DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om hvordan tilsynet med den overvågning, der er en konsekvens af CSA-forordningens pligt for digitale tjenester til at opspore seksuelt misbrug af børn, skal gennemføres

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Digitalisering og It

Christiansborg

1218 København K

DK Danmark

6. oktober 2025

Kontoret for EU-koordi-

nation og eksterne forhold

Sagsbeh: Ida Helene Bendtsen Høi-

berg

Sagsnr.: 2025-11180

Dok.:

3852642

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets udvalg for

Digitalisering og It

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del), som Folketin-

gets udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 24.

september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om hvordan tilsynet med den overvågning, der er en konsekvens af CSA-forordningens pligt for digitale tjenester til at opspore seksuelt misbrug af børn, skal gennemføres

Spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets udvalg for Digitalisering-

og It:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan tilsynet med den overvåg-

ning, der er en konsekvens af CSA-forordningens pligt for digi-

tale tjenester til at opspore seksuelt misbrug af børn, skal gen-

nemføres? Og vil ministeren kommentere på, at vi med forslaget

giver fremmede magter nemmere adgang til europæiske data?”

Svar

Forslaget til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen), herunder det kompro-

misforslag det danske EU-formandskab har fremlagt, er fortsat gen-

stand for forhandlinger i Rådet og kan derfor ændre sig.

Det følger af kompromisforslaget, at tjenesteudbydere forpligtes til at

indføre effektive interne procedurer til at forebygge og i nødvendigt

omfang opspore og afhjælpe misbrug af de teknologier, indikatorer og

data, der anvendes i opsporingen af overgrebsmateriale med børn på

tjenesteudbyderens tjenester.

Tjenesteudbyderen skal derudover etablere og drive en tilgængelig,

alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der gør det muligt for

brugerne inden for en rimelig frist at indgive klager over udbyderens

påståede overtrædelser af sine forpligtelser

Som kompromisforslaget ligger nu, indebærer det, at udbyderne i

visse tilfælde kan tildeles et opsporingspåbud. Sagsgangen vil som

forslaget ligger nu være, at en koordinerende myndighed (udpeget i

det enkelte medlemsland) skal kunne anmode (medlemslandets) kom-

petente retslige myndighed (f.eks. domstolene) eller en uafhængig ad-

ministrativ myndighed om at udstede et opsporingspåbud til en kon-

kret tjenesteudbyder, hvis der er dokumentation for, at der er en bety-

delig risiko for, at den pågældende tjeneste anvendes med henblik på

seksuelt misbrug af børn online, og hvis årsagerne til udstedelsen af

opsporingspåbuddet opvejer de negative konsekvenser for alle berørte

parters rettigheder og legitime interesser. Det følger af forordnings-

forslaget, at det er tjenesteudbyderen og ikke myndighederne, der skal

forestå opsporingen af overgrebsmateriale med børn. Opsporingspå-

buddet skal være målrettet og indeholde en præcisering af påbuddet

Side 2/3

til, hvad der er strengt nødvendigt. Det indebærer eksempelvis, at op-

sporing om muligt skal begrænses til kun at finde sted på en identifi-

cerbar del eller komponent af en tjeneste, at der indføres effektive og

forholdsmæssige garantier, og at anvendelsesperioden begrænses til,

hvad der er strengt nødvendigt. Opsporingspåbuddet forpligter tjene-

steudbyderen til at installere og drive teknologier til opsporing af ud-

bredelsen af kendt eller nyt materiale, der viser seksuelt misbrug af

børn, og til at videresende oplysninger, der tyder på potentielt seksuelt

misbrug af børn online på udbyderens tjenester, til et EU-center. Vur-

derer EU-centret, at oplysningerne kan danne grundlag for en straffe-

retlig efterforskning, videregiver EU-centret oplysningerne til de na-

tionale retshåndhævende myndigheder. Opsporingspåbuddet omfatter

fotos, videoer og links.

Tjenesteudbydere skal desuden føre logbog om den databehandling,

der sker i medfør af udstedelse af et opsporingspåbud. Logbogen bru-

ges til at verificere lovligheden af databehandlingen.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemslandene skal udpege en

kompetent myndighed, som i medfør af forordningen bl.a. får kompe-

tence til at gennemføre kontroller hos tjenesteudbyderne for at sikre,

at forordningens regler efterleves.

I forhold til sikkerhedsrisici følger det af kompromisforslagets, at de

teknologier, der anvendes af tjenesteudbyderne til opsporing af over-

grebsmateriale, ikke skal introducere cybersikkerhedsrisici, som man

ikke kan tage risikoafbødende tiltag imod. Teknologierne skal være i

overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau i industrien og

være mindst muligt indgribende over for brugernes ret til privatliv og

familieliv, herunder til kommunikationshemmelighed og beskyttelsen

af personoplysninger.

Kompromisforslaget er endelig baseret på en forudsætning om, at for-

ordningen ikke må underminere cybersikkerhedstiltag såsom end-to-

end-kryptering, og at forordningen ikke må tolkes sådan, at den ind-

fører forpligtelser, der tvinger udbydere af onlinetjenester til at de-

kryptere data, skabe adgang til end-to-end-krypteret data eller forhin-

dre udbydere af onlinetjenster i at tilbyde end-to-end-krypterede tje-

nester.

Side 3/3