Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3076582_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 3985
Doknr.
172333
Dato
07-10-2025
Svar på spørgsmål fra Sascha Faxe (ALT) stillet den 22. september 2025.
Spørgsmål nr. 163:
”Vil
ministeren redegøre for, om der findes en samlet statslig strategi for brugen af sociale
medieplatforme, herunder i forhold til statens institutioners indkøb af verificeringer på soci-
ale medier, hvor f.eks. forsvaret er verificeret på X? Hvis der ikke findes sådan en strategi, me-
ner ministeren så, at det vil være hensigtsmæssigt at tage initiativ til at udarbejde en fælles
retningslinje, så staten og dens institutioner har klare rammer for brugen af sociale medie-
platforme og eventuelle verificeringer?”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der foreligger en samlet statslig strategi for brugen af sociale me-
dier. Jeg kan dog oplyse, at Justitsministeriet har udarbejdet retningslinjer for ministres brug
af sociale medier.
Efter min opfattelse er det væsentligt, at både ministre og ministerier er til stede dér, hvor
befolkningen befinder sig
herunder på de store sociale medier, hvor der er mulighed for di-
rekte dialog med borgere, journalister, virksomheder og organisationer. Denne mulighed fin-
des ikke i samme omfang på andre platforme.
Det er imidlertid ikke min vurdering, at der på nuværende tidspunkt er behov for fælles stats-
lige retningslinjer for brugen af sociale medier eller for statslige institutioners eventuelle køb
af verificeringer. Jeg har fuld tillid til, at de enkelte ministerier og institutioner selv kan vur-
dere, hvilke platforme der er relevante at være til stede på, og om verificering giver mer-
værdi.
Med venlig hilsen
Caroline Stage