[Evt. modtagers organisation/firma]
[Modtagers navn]
[Post eller e-mail adresse]
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 106
Doknr.
2380015
Dato
02-05-2025
Kære ordførere
Jeg vil med dette brev orientere jer om, at ældre versioner af MitID-appen til Android af tekni-
ske årsager skal udfases den 12. august. Dette skyldes, at en teknologi, som i dag anvendes af
MitID-appen, ophører med at være understøttet af Android, hvorfor MitID-appen skal tage en
nyere funktionalitet i brug. Dertil er Android 9-versionen så gammel, at den ikke længere sik-
kerhedsopdateres af Google.
Ca. 37.000 MitID-brugere anvender pt. en tidligere version af MitID-appen fra en ældre And-
roid telefon/tablet, der ikke kan understøtte den nye funktionalitet. De vil derfor ikke have
mulighed for at opdatere til den kommende version af appen efter udfasningen. For at hindre,
at disse brugere udelukkes fra at kunne bruge MitID, vil Digitaliseringsstyrelsen sikre en di-
rekte kommunikation til brugerne via Digital Post/papirpost, hvor brugerne oplyses om, hvor-
dan de kan anskaffe sig et andet MitID-identifikationsmiddel.
Brevene forventes udsendt i perioden ultimo maj til primo juni 2025. Dermed får brugerne ca.
2 måneder til at anskaffe sig et nyt MitID identifikationsmiddel, fx en kodeviser, eller en ny te-
lefon/tablet, der kan hente en opdateret MitID app. En kodeviser er gratis og bestilles fra selv-
betjeningen på MitID.dk eller hentes fra borgerservice.
KL er orienteret herom, da nogle brugere potentielt vil henvende sig til borgerservice for at få
et nyt MitID identifikationsmiddel.
Digitaliseringsstyrelsen opdaterer relevante hjemmesider, herunder MitID.dk og borger.dk,
med information om udfasningen. Styrelsen vil dertil sikre tæt koordinering med KL, Ældre Sa-
gen, MitID-supporten og bankerne vedrørende kommunikationen til borgerne.
Kommunikationsindsatsen er planlagt ud fra erfaringen fra en lignende situation i 2024, hvor
ældre versioner af MitID-appen blev udfaset med en påvirkning på op til ca. 40.000 brugere.
Med venlig hilsen
Caroline Stage