Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3060361_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 3524
Doknr.
163880
Dato
29-08-2025
Svar på spørgsmål fra Dina Raabjerg (KF) stillet den 20. august 2025.
Spørgsmål nr. 154:
”I forbindelse med etablering af digital identifikation og aldersverifikation har der i medierne
været stor debat om, hvad aldersgrænsen skal være for adgang til at se porno. Fx
https://www.information.dk/indland/leder/2025/08/statslig-pornokontrol-paa-vej. Vil mini-
steren fremlægge et oplæg til aldersbegrænsning på div. kategorier af hjemmesider med hen-
blik på, at der fastsættes aldersgrænser?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren henviser til de muligheder, der er opstået med
Europa-Kommissionens retningslinjer til forordningen om digitale tjenester omkring aldersve-
rifikation for adgang til bl.a. pornografisk indhold online samt for sociale medier, hvor der fin-
des nationale aldersgrænser herfor.
Jeg vil gerne understrege, at den uhindrede adgang til pornografisk indhold for børn er fuld-
kommen uacceptabel. Som samfund har vi et stærkt frisind, men frisind er ikke det samme
som grænseløshed. Når det i dag blot kræver et klik i en boks med teksten ”jeg er 18 år” for at
få adgang til indhold, som kan være voldsomt og skadeligt for børn, så er det klart, at vi har et
ansvar for at handle.
På samme måde kan man også konstatere, at sociale medier ikke er indrettet med børns sik-
kerhed og tryghed i centrum. Alligevel har rigtig mange børn en profil på sociale medier.
Ifølge en undersøgelse fra Børns Vilkår
1
har 94 pct. af børn i 7. klasse en profil på et socialt
medie, før de er fyldt 13 år. Dét til trods for at de fleste sociale medier formelt har en alders-
grænse på netop 13 år. Min holdning er, at så længe platformene ikke er sikre for børn, skal
børn slet ikke være der.
Derfor ser jeg positivt på, at Europa-Kommissionen nu har givet medlemsstaterne mulighed
for at kunne håndhæve aldersgrænser for både sociale medier og platforme med pornografisk
indhold. I fastsættelsen af sådanne aldersgrænser er det klart, at det må bero på en konkret
vurdering, der tager hensyn til indholdets og funktionernes karakter og potentielle skade på
mindreårige samt til eksisterende særlovgivning på området.
Mit ministerium er derfor i gang med at udbore de nærmere implikationer og effekter, der er
forbundet ved at fastsætte nationale aldersgrænser. På den baggrund vil vi vurdere, om det
giver anledning til politiske initiativer.
1
https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_enkeltsidet.pdf
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om aldersgrænser for adgang til hjemmesider med pornografisk indhold
3060361_0002.png
Med venlig hilsen
Caroline Stage
2