Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3059511_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
Dato
28-08-2025
J nr.
2025 - 2461
Akt-id
690202
/ ALBER
Svar på DIU alm. del – spm. 147
Udvalget for Digitalisering og It har i brev af d. 3. juli 2025 stillet mig følgende alm.
del spørgsmål 147, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål 147
På spørgsmålet om, hvem der i regeringen har ansvaret når det kommer til digital
sikkerhed (cyber- og informationssikkerhed), oplyser ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab, at han har det koordinerende ansvar, men at ansvaret i
øvrigt er delt på tværs af ressort og følger af sektoransvarsprincippet. Vil ministe-
ren i denne forbindelse redegøre for ministerens konkrete ressort og sektoran-
svar, når det kommer til digital sikkerhed og infrastruktur, og vil ministeren oplyse,
hvilke snitflader denne har til andre ressort og hvilken ansvarsfordeling, der ligger
inden for dette?
Svar
Som klima-, energi- og forsyningsminister er det mit ansvar at forestå bered-
skabsplanlægningen i energisektoren. Dette ansvar omfatter også arbejdet med
digital sikkerhed i energisektoren. Ansvaret varetages i praksis ved bl.a. udste-
delse af sektorspecifikke krav og vejledninger samt afholdelse af øvelser og ud-
arbejdelse af beredskabs- og sikkerhedsstrategier, der finder anvendelse for virk-
somheder i energisektoren. I lov om styrket beredskab i energisektoren af 6.
marts 2025 omfatter energisektoren el-, gas-, fjernvarme-, fjernkøling-, olie- og
brintområdet.
Udover energisektoren omfatter mit ressortområde også ansvar for den digitale
sikkerhed i Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Klimadatastyrelsen, Geoda-
tastyrelsen, Forsyningstilsynet, Klimarådet, Energistyrelsen, De Nationale Geolo-
giske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og departementet. Des-
uden hører Energinet, som er en selvstændig offentlig virksomhed, under mit ejer-
skab som klima-, energi- og forsyningsminister. Ejerskabet varetages bl.a. gen-
nem departementets ejerskabstilsyn, som også omfatter tilsyn med den digitale
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm., om hvem der i regeringen har ansvaret når det kommer til digital sikkerhed (cyber- og informationssikkerhed)
3059511_0002.png
sikkerhed i Energinet. Derudover indgår Energinet også i Energistyrelsens lø-
bende beredskabstilsyn efter lov om styrket beredskab i energisektoren.
I forhold til snitflader til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og sek-
toransvarsprincippet henvises der til besvarelse af DIU alm. del 143 fra ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har også snitflader til øvrige ministerier.
Det skyldes fx at mange funktioner i samfundet er afhængige af en stabil energi-
forsyning. For at understøtte koordinering og styring tværministerielt er der bl.a.
en beredskabskreds for afdelingschefer, som løbende mødes samt flere ad hoc-
arbejdsgrupper og fora, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet deltager.
Ved større kriser og hændelser er det den nationale operative stab (NOST), som
skal understøtte tværgående samarbejde og koordinering mellem relevante myn-
digheder, hvor Energistyrelsen deltager efter behov.
Også DMI har snitflader til andre ministerområder, såsom søfart-, luftfart- og for-
svarsområdet, som modtager data og varslinger fra DMI. Tilsvarende har GEUS
snitflader til Forsvaret i forhold til bl.a. geologisk data, ligesom Klimadatastyrelsen
har snitflader til Forsvaret i forhold til at levere geodata og forskellige kortproduk-
ter samt til andre myndigheder som bruger den offentlige datafordeler.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2