Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3058870_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har den 3. juli 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 144:
På spørgsmålet om, hvem der i regeringen har ansvaret når det kommer
til digital sikkerhed (cyber- og informationssikkerhed), oplyser ministe-
ren for samfundssikkerhed og beredskab, at han har det koordinerende
ansvar, men at ansvaret i øvrigt er delt på tværs af ressort og følger af
sektoransvarsprincippet. Vil ministeren i denne forbindelse redegøre for
ministerens konkrete ressort og sektoransvar, når det kommer til digital
sikkerhed og infrastruktur, og vil ministeren oplyse, hvilke snitflader
denne har til andre ressort og hvilken ansvarsfordeling, der ligger inden
for dette?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
26. august 2025
Efterretninger og Cyber
2025/007387
1102044
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
I relation til sektoransvarsprincippet henviser jeg til ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskabs samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
143 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.
Derudover er der indhentet bidrag fra Forsvarets Efterretningstjeneste
vedrørende tjenestens opgaveløsning inden for digital sikkerhed (cyber-
og informationssikkerhed), som oplyser følgende:
”Forsvarets
Efterretningstjeneste er militær it-sikkerhedsmyndighed og
leder og kontrollerer den militære it-sikkerhedstjeneste på Forsvarsmi-
nisteriets område. Forsvarets Efterretningstjeneste løser endvidere de
militære opgaver inden for informationssikkerhed, som Danmark gen-
nem sit medlemskab af NATO er forpligtet til.
Forsvarets Efterretningstjeneste varetager den operative defensive cy-
berindsats og Netsikkerhedstjenestens opgaver. Forsvarets Efterret-
ningstjeneste løser også opgaven som national Computer Security Inci-
dent Response Team (CSIRT) i relation til NIS2-direktivet.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1