Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3055987_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 2838
Doknr.
155044
Dato
15-08-2025
Svar på spørgsmål fra Betina Kastbjerg (DD) stillet den 26. juni 2025.
Spørgsmål nr. 140:
”Kan
ministeren bekræfte, at når danske borgere skal have registreret et domæne på .dk, så
skal de identificere sig og anvende MitID, men hvis man er bosiddende i f.eks. Kina, Rusland
eller Holland og skal registrere et domæne på .dk, så stilles der ikke samme krav til verifika-
tion af registrantens identitet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen, der oplyser:
”Det fremgår af § 18 i lov om internetdomæne (LOV nr. 164 af 26/02/2014), at administrator
af
.dk ”skal
oprette og vedligeholde en database indeholdende oplysninger om registranternes
navn, adresse og telefonnummer”.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at administrator skal
sikre, at de pågældende oplysninger ”er
retvisende, opdaterede og offentligt tilgængelige”.
Af forarbejderne til loven fremgår, at administrator af .dk skal sikre, at registranternes oplys-
ninger ”er
retvisende, opdaterede og gjort offentligt tilgængelige i det omfang, det er teknisk
muligt og rimeligt, herunder set i forhold til international best practice”.
For at leve op til lovens krav om retvisende registrantoplysninger har administrator af .dk
Dansk Internet Forum (DIFO)
valgt at anvende MitID for registranter (fysiske og juridiske
personer) med bopæl i Danmark. For registranter, som har bopæl i udlandet, har DIFO valgt
en såkaldt risikobaseret metode for at afdække om registrantoplysninger er retvisende. Viser
det sig, at der er en vis risiko for, at oplysningerne ikke er retvisende, foretager DIFO en ma-
nuel identitetskontrol af registranten. Hvis identitetskontrollen ikke bekræfter, at de mod-
tagne registrantoplysninger er retvisende, kan ansøgeren ikke tage et .dk domænenavn i
brug.
Modtager DIFO en anmeldelse vedrørende begrundet mistanke om, at identitetsoplysnin-
gerne for en registrant af et .dk-domænenavn ikke er retvisende, er DIFO forpligtet til at gen-
nemføre en separat identitetskontrol af registranten. Hvis identitetsoplysningerne ikke er kor-
rekte og ikke bliver retvisende, vil registrantens domænenavn skulle suspenderes. Dette føl-
ger af § 15 i bekendtgørelse om internetdomænet .dk (nr. 44 af 14. januar 2020).”
Med venlig hilsen
Caroline Stage