Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3051701_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
Dato: 10-07-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: amm
Sagsnr.: 2025-6280
Dok. nr.: 353805
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som Folketingets udvalg
for Digitalisering og It har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. juni
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 125:
”Vil
ministeren spørge landets borgmestre, om der findes et analogt eller manuelt
beredskab til at forhindre dødsfald og sygdom i tilfælde af et cyberangreb? F.eks.
fysiske medicinlister på plejehjem eller fysiske kørelister til hjemmebesøg.”
Svar:
Nationalt Risikobillede 2025 understreger, at Danmark står over for det mest
alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede i mange år, og at vi som samfund skal
være godt forberedt på hændelser og kriser. Det er vigtigt, at vi har et solidt og
robust beredskab, og vi har i regeringen fokus på at gennemgå og styrke beredskabet,
herunder også i sundhedssektoren.
Regionerne skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af regionernes
funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer. På sundhedsområdet betyder
det, at det er regionernes ansvar at planlægge for den fortsatte patientbehandling i
tilfælde af en krise, eksempelvis ved nedbrud af sundhedsfaglige systemer.
Derfor har regeringen og Danske Regioner med økonomiaftalen om regionernes
økonomi målrettet 100 mio. kr. årligt i 2026 og 2027 ud af det aftalte niveau for
loftsbelagte anlægsudgifter i regionerne til styrket beredskab i de to år. Herudover er
der aftalt en række initiativer, som skal robustgøre det regionale beredskab. I
økonomiaftalen om kommunernes økonomi er regeringen og KL enige om at arbejde
tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet, herunder med
henblik på at indtænke sårbare grupper i beredskabsplanlægningen, og at
kommunerne kan få relevant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde.
Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til et tættere samarbejde med kommuner og
regioner om, hvordan vi styrker indsatsen for de mest sårbare patienter,
herunderpatienter i hjemmebehandling ift. eksempelvis nedbrud i sundhedsfaglige
systemer.
Desuden planlægger Sundhedsdatastyrelsen i efteråret 2025 at igangsætte et
kommunerettet robusthedsarbejde blandt andet mhp. at afdække og overordnet
rådgive om analoge arbejdsgange i tilfælde af nedbrud i de digitale systemer, ligesom
at styrelsen allerede er i gang med en tilsvarende afdækning med regionerne.
Der er således allerede et godt samarbejde mellem de nationale myndigheder på
sundhedsområdet, regionerne og kommunerne om at styrke sundhedsberedskabet.
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om ministeren vil spørge landets borgmestre, om der findes et analogt eller manuelt beredskab til at forhindre dødsfald og sygdom i tilfælde af et cyberangreb
For spørgsmål vedr. den generelle beredskabsplanlægning henvises til ministeren for
beredskab og samfundssikkerhed, mens der for den øvrige beredskabsplanlægning i
kommunerne ift. plejehjem og hjemmepleje henvises til ældreministeren og i relation
til socialområdet til social- og boligministeren.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2