Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3051603_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2025 - 2570
Doknr.
151076
Dato
09-07-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 11. juni 2025.
Spørgsmål nr. 124:
”Vil ministeren redegøre for,
hvilke initiativer man har gennemført i Schweiz, Holland og
Frankrig for at fremme brugen af open source i den offentlige sektor, for eksempel gennem
regulering eller strategier, og ser ministeren muligheder for at hente inspiration fra disse
lande i en dansk
sammenhæng? Der henvises bl.a. til artiklen ”Frankrig er europamestre i
digital suverænitet: Sådan udbreder de open source i staten”, der blev bragt i Radar den 4.
juni 2025.”
Svar:
Frankrig, Holland og Schweiz arbejder systematisk for at fremme brugen af open source soft-
ware (OSS) i den offentlige sektor. Neden for er nogle af de væsentligste indsatser for hvert
land fremhævet. Beskrivelsen af initiativerne i Frankrig og Holland tager udgangspunkt i kon-
klusionerne i den vedlagte rapport fra RI.SE, som er udarbejdet på opdrag fra Digitaliserings-
styrelsen og KL, og hvor en række andre landes tilgange til OSS også fremgår.
I
Frankrig
skal myndigheder i henhold til fransk lovgivning tilskynde brugen af fri og åben
software, når de udvikler, køber eller bruger deres informationssystemer. Der er etableret et
tværministerielt direktorat, Dinum, som en koordinerende enhed i regeringen. Dinum anbefa-
ler en bred vifte af OSS til offentlige myndigheder, som er udbudt på et regeringsgodkendt
softwarekatalog for open source. På den måde hjælper Dinum offentlige myndigheder med at
navigere i de muligheder for brugen af OSS, som regeringen anbefaler.
I
Holland
har skiftende regeringer siden 2007 haft fokus på at udbrede brugen af OSS i den
offentlige sektor. Dette fokus
kommer tydeligst til udtryk i regeringens ”open, unless”-princip,
som tilskriver, at offentlig software bør være åben som default, medmindre særlige omstæn-
digheder gør sig gældende. Princippet fordrer brugen af OSS og tilgængeliggørelse af informa-
tion og kildekode, og fungerer som en retningslinje for offentlige myndigheder. Det holland-
ske indenrigsministerium har udarbejdet flere studier og rapporter vedrørende muligheder og
udfordringer ved brug af OSS i den offentlige sektor.
Schweiz
har OSS som et af tre hovedtemaer i landets digitaliseringsstrategi for 2025. Strategi-
en pålægger den føderale administration aktivt at offentliggøre og promovere brug af OSS,
samt styrke samarbejdet med både det nationale og internationale OSS-community. Yderlige-
re trådte
”EMBAG-loven” i kraft i september 2024. Lovgivningen stiller krav til, at offentlige
myndigheder offentliggør kildekoden for alt software, som de selv udvikler, eller som udvikles
til dem, undtagen i særlige tilfælde. De enkelte offentlige myndigheder er selv ansvarlige for
at implementere kravet om åben kildekode med udgangspunkt i de praktiske retningslinjer,
regeringen har udgivet som hjælp. OSS udgør dermed et centralt fokus for den schweiziske
regering i dens arbejde med digital suverænitet.
DIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om fremme af brugen af open source i den offentlige sektor
3051603_0002.png
Jeg mener generelt, at vi skal lære af hinanden og bruge hinandens løsninger, frem for at
opfinde den dybe tallerken selv hver gang. Jeg er derfor også åben over for inspiration fra fx
vores europæiske naboer, herunder de initiativer som Frankrig, Holland og Schweiz har gen-
nemført i forbindelse med udbredelsen af OSS i den offentlige sektor.
Som aftalt i den politiske aftale om Danmarks digitaliseringsstrategi fra 2024 gennemføres der
en analyse, som skal afdække potentialer og risici forbundet med anvendelse og udbredelse
af open source i den offentlige sektor i Danmark. Analysen ventes færdiggjort ultimo 2025.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 - RI.SE research report - Software Reuse through Open Source Software in the Public
Sector - A qualitative survey on Policy and Practice.
2