Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
DIU Alm.del
Offentligt
3047051_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. juni 2025
Folketingets Udvalget for Digitalisering og It har 6. juni 2025, efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF), stillet følgende spørgsmål nr. 122 (alm. del), som jeg hermed besva-
rer.
Spørgsmål nr. 122:
Vil erhvervsministeren bekræfte, at den australske final-offer-arbitration model, som
også indgår i Storbritanniens nye DMCCA, Digital Markets, Competition and Consu-
mers Act, har til formål at skabe incitament for big tech til at indgå licensaftaler med
de frie medier på rimelige vilkår?
Svar:
Som jeg forstår det, er formålet med den australske final-offer-arbitration model at give
australske medievirksomheder et værktøj til at forhandle med tech-giganterne med
henblik på at sikre en rimelig betaling for nyhedsindhold.
Formålet med DMCCA i Storbritannien er umiddelbart bredere. Her går man, som jeg
har fået det oplyst, efter at regulere de store digitale platforme, der har en veletableret
markedsposition i Storbritannien. Et af elementerne heri er dog en final offer-model,
hvor Storbritanniens konkurrencemyndighed har fået kompetencen til at varetage
håndteringen af sager om transaktioner mellem store online platforme og tredjeparter.
Der opstilles tre kriterier, der skal være mødt, før konkurrencemyndigheden kan skride
ind og anmode parterne om at indgive såkaldte
“final offer payment terms”.
Formålet er
så vidt oplyst at tackle den ulige forhandlingsstyrke, der kan være mellem tech-gigan-
ter og andre virksomheder.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 227632