Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 2519
Doknr.
152682
Dato
04-07-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 6. juni 2025.
Spørgsmål nr. 118:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke styresystemer der virker til MitID-appen, herunder hvor-
vidt det kun er Googles, Apples og Microsofts styresystemer, der virker til appen? Og vil mini-
steren i bekræftende fald oplyse, hvorvidt det er i overensstemmelse med konkurrencelovgiv-
ningen at udelukke europæiske løsninger? Der henvises bl.a. til debatindlægget "Mit ID funge-
rer ikke på min miljørigtige, europæiske telefon” bragt i Politiken den 27. maj 2025.”
Svar:
Tak for spørgsmålet, som rejser en væsentlig problemstilling.
Det er vigtigt at skelne mellem MitID-systemet og de identifikationsmidler (eller ID-midler),
som borgeren bruger til at gennemføre login med MitID. Borgerne har mulighed for at vælge
mellem flere forskellige ID-midler til at bruge MitID, fx MitID app, kodeviser og kodeoplæser.
De muliggør alle, at man kan logge ind med MitID. Det gælder også selvom, man fx ikke ejer
en mobiltelefon, hvis ens mobiltelefon ikke understøtter MitID-appen, eller hvis man ikke øn-
sker at have appen på sin telefon.
Det er således ikke nødvendigt at have MitID-appen for at kunne logge ind med MitID.
For mange borgere er muligheden for at anvende MitID-appen dog en central del af den sam-
lede brugeroplevelse ved at gennemføre et login med MitID.-appen som udgangspunkt skal
udvikles og testes til at kunne fungere på styresystemer, som har en markedsudbredelse på
mindst 2 pct. Det er min vurdering, at dette ligger inden for konkurrencelovgivningens regler.
Beslutninger om, hvilke styresystemer der understøtter MitID-appen, herunder om den skal
udvikles til flere styresystemer end iOS og Android, træffes i Danmark i forening af den offent-
lige sektor og bankerne, som hver ejer 50 pct. af MitID.
At udvikle en MitID-app til et nyt styresystem vil være en konkret udviklingsopgave for hvert
enkelt styresystem. Omkostningerne forbundet hermed afhænger af styresystemet og vil
skulle vurderes i samarbejde med leverandøren bag MitID i hvert enkelt tilfælde. Det er vur-
deringen, at der vil være tale om et større it-udviklingsprojekt for hvert nyt styresystem med
heraf afledte omkostninger.
Jeg vil bestemt ikke afvise, at det i fremtiden kan blive aktuelt at udvikle MitID-appen til flere
styresystemer, men der er aktuelt ingen planer herom. Det er en problemstilling, som vi føl-