Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 2518
Doknr.
148677
Dato
02-07-2025
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 4. juni 2025.
Spørgsmål nr. 117:
”Vil ministeren indhente viden om den franske lovgivning, som kræver aldersverifikation for
pornografisk materiale og redegøre for, hvordan den konkret ser ud?”
Svar:
Det er vigtigt for mig at følge med i, hvordan andre europæiske lander vælger at håndtere de
udfordringer, vi har til fælles. Derfor følger jeg udviklingen og implementeringen af Frankrigs
SREN-lovgivning tæt.
Den franske SREN-lov (Sécurité et Régulation de l'Espace Numérique - Security and Regulation
of the Digital Space) blev vedtaget den 21. maj 2024 og har til formål at:
•
•
•
•
Beskytte mindreårige online, især mod adgang til pornografisk indhold
Styrke cybersikkerheden og regulere digitalt indhold
Sikre databeskyttelse og brugersikkerhed
Tilpasse fransk lovgivning til EU’s Digital
Services Act (DSA) og Digital Markets Act
(DMA), men loven går også videre med egne nationale tiltag.
Der stilles krav om, at websider og platforme, der tilbyder pornografisk indhold, skal indføre
strenge tekniske løsninger til aldersverificering. Systemerne skal leve op til tekniske standar-
der, der fastsættes af Arcom (det franske audiovisuel og digital kommunikationstilsyn), i sam-
arbejde med CNIL (det franske datatilsyn). Manglende overholdelse kan føre til høje bøder og
blokering af adgangen i Frankrig. Det er Arcom, der fører tilsyn med loven.
Kravene om aldersverifikation for pornografiske platforme etableret i Frankrig trådte i kraft i
januar 2025, og der har været en tre måneders transitionsperiode, hvorfor platformene ifølge
loven skal have robust aldersverifikation inden april 2025. Kravene til platforme etableret
udenfor Frankrig er først trådt i kraft d. 7. juni 2025 og
–
som nævnt i svar på spm. 115
–
su-
spenderet igen 16. juni 2025.
Med venlig hilsen
Caroline Stage