Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
27. juni 2025
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 114 (Alm.
del) af 30. maj 2025 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke udgifter det offentlige har til Microsoft-licenser i form
af software, fagsystemer, cloud, servere og infrastruktur? Udgifterne ønskes opgjort
for stat, regioner og kommuner årligt for årene 2022-2024 samt for 2025-2027 fsva.
de forventede årlige udgifter.
Svar
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Økonomistyrel-
sen. Økonomistyrelsen oplyser, at Økonomistyrelsen ikke er i besiddelse af kom-
munernes og regionernes udgifter til Microsoft-licenser. Økonomistyrelsen oplyser,
at staten har udgifter til dels Microsoft-licenser (software, cloud og servere/infra-
struktur) og dels fagsystemer med afledte udgifter til Microsoft.
Af nedenstående tabel 1 fremgår statens udgifter til Microsoft-licenser under den
tidligere fællesstatslige aftale på standardsoftware gældende fra 1. april 2022. Den
kommende fællesstatslige aftale er endnu under implementering, hvorfor svaret for
nuværende vedrører perioden 2022-24. Økonomistyrelsen er ikke i besiddelse af en
samlet oversigt over statens udgifter til øvrige fagsystemer med afledte udgifter til
Microsoft, men Økonomistyrelsen har selv udgifter til Navision Stat (regnskabssy-
stem).
Økonomistyrelsen bemærker, at stigningen i udgifterne både kan skyldes højere for-
brug (fx flere licenser), ændret indkøb (fx licenser med mere sikkerhed) og højere
enhedspriser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K