Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 1950
Doknr.
139740
Dato
27-05-2025
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 30. april 2025.
Spørgsmål nr. 104:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konkrete forudsætninger, der vil ligge bag vurderingen af,
hvor mange årsværk og/eller timer, der kan frigøres i den offentlige sektor gennem kunstig
intelligens, i det målbillede, som den Digitale Taskforce for kunstig intelligens skal offentlig-
gøre?”
Svar:
Det fremgår af kommissoriet for den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, at taskforcen
som sin første opgave skal offentliggøre et målbillede for anvendelsen af kunstig intelligens i
den offentlige sektor. Målbilledet skal indeholde konkrete målsætninger for anvendelsen af
kunstig intelligens mv. med henblik på at frigøre arbejdskraft og øge kvaliteten i den offent-
lige sektor. Målbilledet skal sætte konkrete og ambitiøse mål for effekten af taskforcens ar-
bejde, herunder bl.a. et mål for antallet af årsværk, der kan frigøres gennem brug af kunstig
intelligens i den offentlige sektor. Taskforcens målbillede er en politisk ambition, der har et
styringsmæssigt formål i forhold til de konkrete, ønskede effekter af Taskforcens arbejde.
Potentialet, der kan realiseres, afhænger naturligvis af teknologiens muligheder, men i høj
grad også af politiske prioriteringer og de praktiske rammer for implementering. Det gælder
fx juridiske, organisatoriske og økonomiske forhold. Dertil kommer, at mulighederne vil æn-
dre sig som følge af den fortsatte teknologiske udvikling, løbende fald i omkostninger på til-
gængelige teknologier mv.
Der henvises derudover til besvarelse af Udvalget
for Digitalisering og It’s spørgsmål 96 (alm.
del).
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 - DIU alm. del
–
svar på spm. 96 (2024-25)